En ny redegørelse beskriver nu, hvordan offentlighedsloven og regler-ne om aktindsigt bliver benyttet. Redegørelsen viser bl.a., i hvilket omfang ministerbetjeningsreglen, folketingspolitikerreglen og en række andre bestemmelser i offentlighedsloven har været anvendt.
I forbindelse med aftalen om den nye offentlighedslov besluttede den daværende regering (S, R og SF) sammen med V og K, at det skulle evalueres, hvordan offentlighedslovens såkaldte ministerbetjeningsregel og folketingspolitikerregel anvendes, når reglerne havde været i kraft i 3 år. Justitsministeriet har i dag sendt redegørelsen til Folketinget.
Evalueringen skulle ifølge aftalen ske ved, at Folketingets Ombudsmand skal redegøre for, om myndighedernes anvendelse af de to bestemmelser er i overensstemmelse med loven. Denne redegørelse afgav Folketingets Ombudsmand den 7. marts 2017.
Justitsministeriet skulle herefter udarbejde en samlet redegørelse om anvendelsen af bestemmelserne. Redegørelsen skulle også mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med anvendelsen af loven, herunder de regler, der indebærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning.
Redegørelsen viser bl.a.:
- Ministerbetjeningsreglen anvendes langt oftere i departementer end i de underliggende myndigheder, og den anvendes oftest i de ministerier, som er repræsenteret i et af de faste regeringsudvalg. I disse ministerier har reglen været anvendt i ca. 10-20 pct. af sagerne.
- Folketingspolitikerreglen anvendes i relativt begrænset omfang til at meddele afslag på aktindsigt.
- Myndighederne peger i vidt omfang på, at de nye kortere sagsbehandlingstider er vanskelige at overholde. Der er stor variation i, hvor længe myndighederne er om at behandle en anmodning om aktindsigt. Kun få departementer har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage eller derunder. Flere ligger på op imod 20 arbejdsdage i gennemsnit.
- Det varierer generelt fra myndighed til myndighed og fra år til år, hvor mange aktindsigtsanmodninger de enkelte myndigheder modtager. Der er således både myndigheder, som ingen aktindsigtsanmodninger modtager, mens der er andre myndigheder, som årligt modtager mange hundrede anmodninger. En enkelt myndighed har på et år f.eks. modtaget over 1.700 anmodninger.
For at belyse de hidtidige erfaringer med offentlighedsloven, har Justitsministeriet gennemført en høring over erfaringerne med den nye offentlighedslov. I december 2016 sendte Justitsministeriet et spørgeskema til samtlige departementer (som har videresendt et lignende spørgeskema til relevante underliggende myndigheder), offentligt ejede selskaber, der er omfattet af offentlighedsloven, samt KL og Danske Regioner (som har videresendt et lignende spørgeskema til henholdsvis kommunerne og regionerne). Der er i spørgeskemaet fokuseret på de mest centrale ændringer, der skete med den nye offentlighedslov. Ud over ”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspolitikerreglen” er det bl.a. lovens nye regler om dataudtræk, udvidelsen af loven til at omfatte en række offentligt ejede selskaber og sagsbehandlingsfristerne.
Justitsministeriet har endvidere anmodet en lang række medier, organisationer og andre med særlig interesse i offentlighedsloven om at beskrive deres erfaringer med den nye offentlighedslov. Alle former for bidrag til evalueringen har i den forbindelse været velkomne, uanset om det drejede sig om offentlighedslovens regler om, hvad der er omfattet af og undtaget fra aktindsigt, eller om det drejede sig om lovens sagsbehandlingsregler eller andet.
Med redegørelsen sammenfattes de hidtidige erfaringer med anvendelsen af offentlighedsloven. Derimod tages der ikke stilling til, i hvilket omfang de indhentede oplysninger måtte give anledning til at ændre offentlighedsloven. Dette spørgsmål afventer de igangværende politiske forhandlinger om en ændring af offentlighedsloven.
Læs redegørelsen med tilhørende bilag:
