Regeringen er enig med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at give politiet øget mulighed for at implementere ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen. I første omgang vil politiet få mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.
I kølvandet på en række alvorlige, banderelaterede sager om rekruttering af unge svenskere til at begå drab i Danmark skal politiet nu implementere en digital løsning med objekt- og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi.
Det er regeringen blevet enig med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om efter et møde i Justitsministeriet i går. Her præsenterede Rigspolitiet politiets oplæg til brug af objekt- og mønstergenkendelse, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi, for partierne bag aftalen om bandepakken.
Det betyder, at politiet får mulighed for at søge efter objekter og ansigter på tværs af videomateriale, som politiet indhenter i forbindelse med efterforskning af en konkret sag, men ikke for at anvende ansigtsgenkendelse i realtid.
Politiet vil i første omgang bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som for eksempel drab og voldtægt samt i sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer. Det gælder blandt andet såkaldte ”manhunt”-situationer, hvor politiet eftersøger en farlig gerningsperson. Gennemgang af videomateriale i sådanne situationer foretages i dag manuelt af efterforskere og tager derfor lang tid, ligesom det lægger betydeligt beslag på politiets ressourcer.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Politiet vurderer, at det her værktøj kan være en stor hjælp i opklaringen af de groveste forbrydelser. Teknologien løfter ikke bare kvaliteten af efterforskningen. Den sparer også tid, som er en helt essentiel faktor i efterforskningen. Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed. Danskernes tryghed og sikkerhed er afgørende for mig, og den er jeg villig til at gå langt for. Jeg ved, der er forskellige holdninger blandt partier og organisationer til brugen af ansigtsgenkendelse. Men jeg er i denne sammenhæng mest optaget af, at politiet får de rigtige værktøjer til at bekæmpe kriminalitet.
Retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen siger
– Politiet skal have de nødvendige værktøjer til at forhindre og opklare alvorlig kriminalitet, som vi blandt andet har set ved den rå og brutale bandekonflikt, hvor unge svenskere hyres ind over Øresund for at begå dybt alvorlig kriminalitet her i Danmark. Politiet har efterspurgt ansigtsgenkendelse til hurtigere og mere effektivt at gennemgå videomateriale, og det ønske er vi naturligvis klar til at imødekomme
Retsordfører for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm siger:
– Vi skal give politiet de bedste forudsætninger og værktøjer for at kunne bekæmpe kriminalitet og opklare sager. Det betyder ikke, at vi ukritisk skal introducere kunstig intelligens og lignende teknologier uden at overveje, hvilke konsekvenser det kan have for almindelige borgeres privatliv og retssikkerhed. Vi mener, at brugen af ansigtsgenkendelsesteknologien i tilfælde af blandt andet grov personfarlig kriminalitet er et passende tiltag og vil styrke politiets arbejde.
Retsordfører for SF Karina Lorentzen siger:
– Vi tager i dag hul på et lille hjørne af en ny teknologi, der kan hjælpe med af opklare den allermest alvorlige kriminalitet – sager, hvor hastigheden er afgørende, og digitale værktøjer gør en kæmpe forskel. Der er tale om en potent teknologi, og derfor kommer vi i SF til at holde strengt øje med, hvordan myndighederne anvender teknologien. Og vi er blevet lovet en evaluering af forsøget. Det er helt afgørende for SF, at vi kun benytter teknologien i de mest alvorlige sager om for eksempel bandekriminalitet og terrorisme, at datasikkerheden er på plads, og der ikke anvendes ansigtsgenkendelse i realtid. Fra SF havde vi også gerne set en grundigere og mindre forceret proces fra regeringens side i forbindelse med introduktionen af det nye efterforskningsværktøj samt politisk vedtagne retningslinjer. Det er afgørende for os, at det laves, når testperioden er ovre. Vi forventer selv at lægge et udspil frem til, hvordan det kan se ud, inden længe.
Retsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg siger
– Det er godt, at regeringen endelig er begyndt at lytte til vores ønske om ansigtsgenkendende teknologier. Det er noget, som vi i Danmarksdemokraterne allerede efterspurgte i forbindelse med bandeforhandlingerne sidste efterår, men som dengang blev afvist. Derfor glæder det mig, at vi med indførelsen nu kan effektivisere politiets arbejde, som de selv har efterspurgt. Når det er sagt, så mener jeg også, at brugen af ansigtsgenkendende teknologier skal udvides, så vi fremover kan bruge ansigtsgenkendelse i realtid for at sikre danskernes tryghed.
Retsordfører for Det Konservative Folkeparti Mai Mercado siger:
– Når bandernes kriminalitet skifter karakter og bliver voldsommere og mere forrået, er vi nødt til at følge op med en styrket indsats og de rette værktøjer til politiet. Når det er sagt, så er det altid en balancegang, hvor vi skal tage højde for privatlivets fred. Derfor er det vigtigt for os, at de nye muligheder kun bliver brugt i forbindelse med meget voldsom kriminalitet og i en forsøgsperiode. Vi håber, at ministeren vil tage initiativ til et forhandlingsforløb, hvor vi kan komme med vores forslag til yderligere bekæmpelse af banderne, for det er der brug for.
Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod siger:
– I Dansk Folkeparti er vi tilfredse med implementeringen af ansigtsgenkendelse og ser det som et skridt på vejen til en effektiv bekæmpelse af personfarlig kriminalitet. I forhold til den grænseoverskridende kriminalitet, hvor for eksempel bandemedlemmer fra Sverige krydser grænsen for at udføre lejemord, er det imidlertid klart, at ansigtsgenkendelse blot er ét redskab blandt mange – her ser vi gerne en udvidet grænsekontrol.
Retsordfører for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg siger:
– Vores dygtige politi står over for en stor opgave, når de skal standse de mest hensynsløse kriminelle, herunder bander, som begår alvorlig kriminalitet i vores gader. Derfor skal vi selvfølgelig give politiet de bedst mulige værktøjer. Ved at give politiet adgang til teknologi, som kan sortere i overvågningsmateriale og gøre deres efterforskning mere målrettet, kan politiet arbejde mere effektivt og hurtigere finde frem til de forbrydere, som begår den mest alvorlige kriminalitet. Dermed får de bedre forudsætninger for at sikre vores allesammens tryghed og sikkerhed.
Rigspolitiet forventer, at en digital løsning vil være implementeret i Københavns Politi inden udgangen af 2024.
Politiet opruster også på dekryptering og efterforskningsindsatsen på bandeområdet
Foruden implementeringen af ansigtsgenkendelsesteknologi styrkes efterforskningsindsatsen i Københavns Politi dedikeret til indsats mod fænomenet ”crime as a service”, hvor organiserede kriminelle – ofte via krypterede tjenester – bestiller andre til at begå kriminalitet på deres vegne. Det giver blandt andet bedre muligheder for at gå efter bagmændene til alvorlig personfarlig kriminalitet og sikre de aktuelle straffesager den hurtigst mulige vej igennem retssystemet.
Samtidig styrkes politiets kapacitet til efterforskning af alvorlig kriminalitet, der udbydes, planlægges og/eller faciliteres ved brug af krypteret kommunikation på for eksempel krypterede besked-tjenester eller dark web.
Justitsministeren har i dag orienteret Folketingets Retsudvalg om politiets brug af ansigtsgenkendelse i efterforskningen.
Læs orienteringen her.
Baggrund
De retlige rammer for behandling af personoplysninger – herunder behandling af biometriske data som for eksempel ansigtsgenkendelse – følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven samt retshåndhævelsesloven for retshåndhævende myndigheder. Politiet har mulighed for at anvende ansigtsgenkendelse inden for disse rammer.
Politiet anvender i dag ansigtsgenkendelsesteknologi som et værktøj til digitaliseret offergenkendelse af børn, der udsættes for seksuelt misbrug.
Skulle der opstå behov at ændre den retlige ramme, vil det ske under sædvanlig inddragelse af Folketinget.
