EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser. Direktivet skal gennemføres i Danmark, og et lovforslag er nu sendt i offentlig høring. Whistleblowere kan bidrage til at afdække alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Derfor skal whistleblowere effektivt og sikkert kunne indberette fejl og forsømmelser, så de kan komme frem i lyset. EU vedtog derfor i 2019 et direktiv, der bl.a. indebærer, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden for en række specifikke områder. Direktivet indeholder også regler om beskyttelse af whistleblowere. Her kræves det, at whistleblowerens identitet holdes fortrolig, og der indføres et forbud mod repressalier mod whistleblowere. Regeringen har nu sendt et lovforslag i høring, der bl.a. har til formål at gennemføre direktivet i Danmark. Direktivet indebærer, at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at der oprettes en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, som bl.a. skal bruges som supplement til whistleblowerordningerne på de enkelte arbejdspladser. Justitsminister Nick Hækkerup udtaler: ”Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset, og whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage. Med lovforslaget sikrer vi nu, at whistleblowere sikkert, fortroligt og uden frygt for repressalier kan indberette om alvorlige fejl og forsømmelser til deres arbejdsplads eller til Datatilsynet.” Der lægges med lovforslaget op til, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse EU-retlige regler, som direkte er omfattet af direktivet, men også alvorlige overtrædelser af lovgivningen i øvrigt og andre alvorlige forhold, herunder seksuel chikane. Justitsministeriet har sammen med Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet arbejdet med lovudkastet. Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler: ”Det skal være trygt for medarbejdere at kunne anmelde sin arbejdsplads uden at frygte at miste sit arbejde. Men på samme tid skal det heller ikke være en ubærlig byrde for virksomheder at etablere sådanne ordninger. Med den her løsning laves der et godt og effektivt system for whistleblowere i de store virksomheder, og så giver vi de mellemstore virksomheder lidt længere tid til at forberede sig.” Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler: ”Vi håber, at det kan være med til at gribe ind i sager om blandt andet seksuel chikane og få skabt en kulturændring på arbejdspladserne. Med whistleblowerordningen får man ude på arbejdspladserne et nyt redskab til at handle og bryde tabuet. Seksuel chikane skal ikke være acceptabelt i Danmark. Det er den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at skabe åbenhed om seksuel chikane og sikre, at der er politikker, retningslinjer og klare processer for håndtering af sagerne, men med lovforslaget understøtter regeringen den nødvendige kulturændring. Det er vigtigt, at både kvinder og mænd kan føle sig trygge og sikre, når de går på arbejde.” Skatteminister Morten Bødskov udtaler: ”Jeg er glad for, at vi med whistleblowerordningerne får et ekstra supplement til at få lovbrud og alvorlige fejl frem i lyset. Det er vigtigt på såvel private som offentlige arbejdspladser. Selvom der på mange arbejdspladser allerede er gode muligheder for at fortælle om lovbrud og alvorlige fejl, så vil der med whistleblowerordningerne etableres en helt ny kanal, hvor man som whistleblower trygt kan indberette uden at risikere repressalier ved at bidrage med oplysninger. Det er en vigtig forudsætning for at få sagerne belyst og afdækket” Lovforslaget indeholder bl.a. følgende konkrete initiativer: Private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere forpligtes fremover til at have en intern whistleblowerordning. Det samme krav vil gælde for samtlige regioner og kommuner uanset størrelse. De enkelte arbejdsgivere forpligtes til at udpege en eller flere upartiske personer i en whistleblowerenhed, der skal modtage og håndtere indberetninger, der kan indgives mundtligt eller skriftligt. De enkelte arbejdsgivere forpligtes til at indføre passende procedurer, der bl.a. sikrer, at whistlebloweren får en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen inden for syv dage, at der omhyggeligt følges op på indberetningen, og at der i forlængelse heraf gives feedback til whistlebloweren. Der bliver også mulighed for, at private virksomheder med 50-249 medarbejdere kan dele ressourcer med hinanden for at lette byrden med at etablere og drive whistleblowerordningen. Det betyder, at sådanne virksomheder kan etablere en fælles whistleblowerordning til modtagelse af indberetninger, ligesom sådanne virksomheder kan være fælles om de medarbejdere, der står for undersøgelsen af indberetningerne Der etableres desuden en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, som skal bruges som supplement til de interne whistleblowerordninger. Her kan whistleblowere f.eks. også henvende sig med indberetninger, hvis whistlebloweren ikke føler sig tryg ved at indberette til arbejdspladsens whistleblowerordning eller hvis der grundet arbejdspladsens størrelse ikke vil blive etableret en intern whistleblowerordning. Der indføres også en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold, herunder om whistleblowerens identitet. Desuden vil der gælde et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere. Beskyttelsen forudsætter bl.a., at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne hørte under lovens anvendelsesområde. For at sikre offentligheden et indblik i ordningen, indføres der et krav om, at offentlige myndigheder én gang om året skal offentliggøre oplysninger om bl.a. antallet af modtagne indberetninger, temaerne for de modtagne indberetninger og status for opfølgningen af dem. Arbejdsgiverne forpligtes til at have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2021. For arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 beskæftigede indtræder forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger dog først den 17. december 2023. Læs hele lovforslaget her. Lovforslaget er nu sendt i høring og forventes fremsat for Folketinget i april med henblik på ikrafttræden den 17. december 2021. Fakta: Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Du kan læse direktivet her. Der er siden november 2020 etableret whistleblowerordninger på hele statens område (samtlige ministerområder, herunder i alle departementer og alle underliggende myndigheder med 50 eller flere arbejdstagere).
EU vedtog i 2019 et direktiv, der skal sikre en særlig beskyttelse af whistleblowere, og som stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række arbejdspladser. Direktivet skal gennemføres i Danmark, og et lovforslag er nu sendt i offentlig høring.
Whistleblowere kan bidrage til at afdække alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Derfor skal whistleblowere effektivt og sikkert kunne indberette fejl og forsømmelser, så de kan komme frem i lyset.
EU vedtog derfor i 2019 et direktiv, der bl.a. indebærer, at der skal etableres whistleblowerordninger på en lang række private og offentlige arbejdspladser til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden for en række specifikke områder. Direktivet indeholder også regler om beskyttelse af whistleblowere. Her kræves det, at whistleblowerens identitet holdes fortrolig, og der indføres et forbud mod repressalier mod whistleblowere.
Regeringen har nu sendt et lovforslag i høring, der bl.a. har til formål at gennemføre direktivet i Danmark. Direktivet indebærer, at alle offentlige og private arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere skal etablere interne whistleblowerordninger. Samtidig foreslås det med lovforslaget, at der oprettes en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, som bl.a. skal bruges som supplement til whistleblowerordningerne på de enkelte arbejdspladser.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset, og whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage. Med lovforslaget sikrer vi nu, at whistleblowere sikkert, fortroligt og uden frygt for repressalier kan indberette om alvorlige fejl og forsømmelser til deres arbejdsplads eller til Datatilsynet.”
Der lægges med lovforslaget op til, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse EU-retlige regler, som direkte er omfattet af direktivet, men også alvorlige overtrædelser af lovgivningen i øvrigt og andre alvorlige forhold, herunder seksuel chikane.
Justitsministeriet har sammen med Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet arbejdet med lovudkastet.
Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler:
”Det skal være trygt for medarbejdere at kunne anmelde sin arbejdsplads uden at frygte at miste sit arbejde. Men på samme tid skal det heller ikke være en ubærlig byrde for virksomheder at etablere sådanne ordninger. Med den her løsning laves der et godt og effektivt system for whistleblowere i de store virksomheder, og så giver vi de mellemstore virksomheder lidt længere tid til at forberede sig.”
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler:
”Vi håber, at det kan være med til at gribe ind i sager om blandt andet seksuel chikane og få skabt en kulturændring på arbejdspladserne. Med whistleblowerordningen får man ude på arbejdspladserne et nyt redskab til at handle og bryde tabuet. Seksuel chikane skal ikke være acceptabelt i Danmark. Det er den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at skabe åbenhed om seksuel chikane og sikre, at der er politikker, retningslinjer og klare processer for håndtering af sagerne, men med lovforslaget understøtter regeringen den nødvendige kulturændring. Det er vigtigt, at både kvinder og mænd kan føle sig trygge og sikre, når de går på arbejde.”
Skatteminister Morten Bødskov udtaler:
”Jeg er glad for, at vi med whistleblowerordningerne får et ekstra supplement til at få lovbrud og alvorlige fejl frem i lyset. Det er vigtigt på såvel private som offentlige arbejdspladser. Selvom der på mange arbejdspladser allerede er gode muligheder for at fortælle om lovbrud og alvorlige fejl, så vil der med whistleblowerordningerne etableres en helt ny kanal, hvor man som whistleblower trygt kan indberette uden at risikere repressalier ved at bidrage med oplysninger. Det er en vigtig forudsætning for at få sagerne belyst og afdækket”
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende konkrete initiativer:
- Private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere medarbejdere forpligtes fremover til at have en intern whistleblowerordning. Det samme krav vil gælde for samtlige regioner og kommuner uanset størrelse.
- De enkelte arbejdsgivere forpligtes til at udpege en eller flere upartiske personer i en whistleblowerenhed, der skal modtage og håndtere indberetninger, der kan indgives mundtligt eller skriftligt.
- De enkelte arbejdsgivere forpligtes til at indføre passende procedurer, der bl.a. sikrer, at whistlebloweren får en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen inden for syv dage, at der omhyggeligt følges op på indberetningen, og at der i forlængelse heraf gives feedback til whistlebloweren.
- Der bliver også mulighed for, at private virksomheder med 50-249 medarbejdere kan dele ressourcer med hinanden for at lette byrden med at etablere og drive whistleblowerordningen. Det betyder, at sådanne virksomheder kan etablere en fælles whistleblowerordning til modtagelse af indberetninger, ligesom sådanne virksomheder kan være fælles om de medarbejdere, der står for undersøgelsen af indberetningerne
- Der etableres desuden en ekstern whistleblowerordning i Datatilsynet, som skal bruges som supplement til de interne whistleblowerordninger. Her kan whistleblowere f.eks. også henvende sig med indberetninger, hvis whistlebloweren ikke føler sig tryg ved at indberette til arbejdspladsens whistleblowerordning eller hvis der grundet arbejdspladsens størrelse ikke vil blive etableret en intern whistleblowerordning.
- Der indføres også en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold, herunder om whistleblowerens identitet. Desuden vil der gælde et forbud mod enhver form for repressalier mod whistleblowere. Beskyttelsen forudsætter bl.a., at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at oplysningerne hørte under lovens anvendelsesområde.
- For at sikre offentligheden et indblik i ordningen, indføres der et krav om, at offentlige myndigheder én gang om året skal offentliggøre oplysninger om bl.a. antallet af modtagne indberetninger, temaerne for de modtagne indberetninger og status for opfølgningen af dem.
- Arbejdsgiverne forpligtes til at have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2021. For arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 beskæftigede indtræder forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger dog først den 17. december 2023.
Læs hele lovforslaget her.
Lovforslaget er nu sendt i høring og forventes fremsat for Folketinget i april med henblik på ikrafttræden den 17. december 2021.
Fakta:
- Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937/EU af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Du kan læse direktivet her.
- Der er siden november 2020 etableret whistleblowerordninger på hele statens område (samtlige ministerområder, herunder i alle departementer og alle underliggende myndigheder med 50 eller flere arbejdstagere).
