Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet* og Konservative blevet enige om at igangsætte en uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.
Partierne har besluttet at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden. Udredningen skal omfatte beslutningen om et dansk militært engagement i Kosovo i 1998, i Afghanistan i 2001 og i Irak 2003.
Udredningen forestås af en forskningsleder og bl.a. en politolog med speciale i militære studier. De får adgang til alle dokumenter, herunder klassificerede, der er sendt til Irak- og Afghanistankommissionen.
Udredningen skal være færdig og offentliggjort inden 2 år.
”Med undersøgelsen kan vi nu blive klogere på beslutningerne om Danmarks militære engagement, men uden at det får karakter af, at vi forfølger enkeltpersoner. Jeg er glad for, at et flertal hen over midten med Alternativet har valgt at tage ansvar og bakke op om denne sag, ” siger justitsminister Søren Pind (V).
”For Dansk Folkeparti har det været væsentligt, at der bliver adgang for flere historikere, så vi ikke ender med et enkelt ensidet bidrag til Danmarks moderne krigshistorie. Nu får vi to, der forhåbentlig vil have forskellige tilgange til stoffet, så vi alt i alt bliver klogere,” siger medlem af Udenrigspolitisk Nævn og forsvarsordfører Marie Krarup (DF).
”Liberal Alliance glæder sig over aftalen. En redegørelse, der også inddrager Balkan, kan gøre os alle klogere. Det har været afgørende for LA, at forskerne får afgang til samtlige af de dokumenter, som kommissionen havde indsamlet, herunder klassificeret materiale, ligesom vi glæder os over, at også Alternativet støtter initiativet,” siger medlem af Udenrigspolitisk nævn Mette Bock (LA).
”Alternativet er imod dansk krigsdeltagelse, når den ikke bygger på et folkeretligt grundlag, hvorfor det var en skandale at lukke Irak- og Afghanistankommissionen. Vi vil stadig presse på for at få kommissionen genåbnet, for denne udredning vil ikke placere det juridiske og folkeretlige ansvar, men står – som det klart fremgår af aftaleteksten – ikke i stedet for, at vi får det placeret efter et regeringsskifte. I mellemtiden vil udredningen gøre os alle klogere på vores krigsdeltagelser i fortiden, så vi træffer bedre beslutninger i fremtiden,” siger fredsordfører René Gade (Å).
”Det er vigtigt, at vi som nation lærer af de beslutninger, vi træffer. Derfor har vi fra konservativ side hele tiden talt for, at man samlet evaluerede de internationale missioner Danmark har været ude i de sidste 20 år. Det giver ingen mening udelukkende at se på en enkelt mission isoleret set. Danmarks engagement bør vurderes i et samlet perspektiv, ” siger formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape (K).
”Jeg er meget glad for, at et bredt flertal nu er enigt om, at vi får lavet en historisk gennemgang af dansk krigsindsats i nyere tid. Det er en vigtig undersøgelse, som vil sikre, at vi får et nuanceret billede af skiftende regeringers beslutninger om at udsende soldater til konflikter. Dermed kan vi både lære, blive klogere og sikre den rette videreformidling for eftertiden,” siger medlem af Forsvarsudvalget Torsten Schack Pedersen (V)
* Opdatering pr. 7. december 2016: Alternativet er med virkning fra den 27. oktober 2016 ikke længere en del af aftalen.
