Justitsministeriet er i gang med at evaluere offentlighedsloven og har i den forbindelse modtaget en uvildig undersøgelse af andre landes regler om aktindsigt lavet af to professorer. Undersøgelsen viser, at alle lande har regler, som beskytter de interne og politiske beslutningsprocesser, men at reglerne er udformet forskelligt.
Forligspartierne bag offentlighedsloven er på et møde i dag i Justitsministeriet blevet orienteret om resultaterne af undersøgelsen, som er foretaget af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen.
Undersøgelsen omfatter Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Vi kommer til at bruge den nye undersøgelse som inspiration, når vi herhjemme skal finde den rigtige balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte den danske regerings interne beslutningsprocesser.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker vi at lempe reglerne for, hvilke informationer offentligheden kan få indsigt i, når embedsværket rådgiver og bistår en minister.
Undersøgelsen viser, at alle landene anerkender behovet for at beskytte den interne og politiske beslutningsproces, men at denne beskyttelse kan udformes på mange forskellige måder.
Undersøgelsen er kun ét skridt i evalueringen af offentlighedsloven. Den samlede redegørelse om loven forventes at komme omkring maj. Herefter kan vi tage hul på de politiske forhandlinger.”
Undersøgelsen viser, at landenes regler bl.a. varierer ud fra:
- Gælder beskyttelsen generelt, eller skal der foretages en konkret vurdering af, om der i situationen er et beskyttelsesbehov?
- Er visse typer af oplysninger undtaget fra beskyttelse, f.eks. faktiske omstændigheder og faglige vurderinger?
- Gælder beskyttelsen også for interne dokumenter, der udveksles mellem flere statslige myndigheder, og er der i givet fald forskel på udveksling mellem departementer indbyrdes og udveksling mellem departementer og underliggende styrelser?
- Er beskyttelsen tidsmæssigt begrænset, f.eks. indtil en endelig beslutning er truffet?
- Gælder beskyttelsen også for udveksling af information med medlemmer af det nationale parlament?
På nogle af disse parametre har vi i Danmark en forholdsvis høj beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces. Det gælder eksempelvis i forhold til den tidsmæssige udstrækning af beskyttelsen. Omvendt har de danske myndigheder en udstrakt pligt til at udlevere oplysninger om bl.a. faktiske omstændigheder og eksterne faglige vurderinger, selv om dokumenterne er undtaget fra aktindsigt.
Undersøgelsen er iværksat som led i den igangværende evaluering af offentlighedsloven, som forventes afsluttet med en redegørelse fra Justitsministeriet omkring maj 2017. Herefter vil der være politiske forhandlinger om loven.
Undersøgelsen af andre landes aktindsigtsregler er tilgængelig her.
Baggrund om evalueringen af offentlighedsloven
Det følger af den politiske aftale om en ny offentlighedslov fra 3. oktober 2012 mellem den daværende regering (S, R og SF), V og K, at ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen skal evalueres tre år efter lovens ikrafttræden.
Til evalueringen har Folketingets Ombudsmand udarbejdet en redegørelse for myndighedernes brug af ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. Redegørelsen blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 7. marts 2017. Læs redegørelsen her.
Ifølge den politiske aftale bag offentlighedsloven skal Justitsministeriet på baggrund af ombudsmandens udtalelse udarbejde en redegørelse om erfaringerne med de to nævnte bestemmelser. Redegørelsen skal endvidere mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med offentlighedsloven.
Som led i arbejdet med denne samlede redegørelse er der iværksat en høring af en række myndigheder, medier og organisationer, herunder Dansk Journalistforbund og Danske Medier.
Det er forventningen, at den samlede redegørelse kan foreligge omkring maj 2017.
