Justitsminister Mattias Tesfaye vil se på ordningen om justitsministerens påtalekompetence i lyset af debatten om sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
Det følger af straffelovens § 110 f og § 118 a, at det i sager omfattet af straffelovens kapitel 12 og §§ 111-115 og 118 i kapitel 13 er justitsmisteren, der har kompetencen til at rejse tiltale.
Det vil sige, at det i sådanne sager er justitsministeren, der beslutter, om tiltale skal rejses og sagen dermed prøves ved domstolene.
Justitsminister Mattias Tesfaye vil imidlertid se på, om der fortsat skal være en særlig ordning, hvorefter justitsministeren har kompetencen til at rejse tiltale i sådanne sager.
Det sker i kølvandet på de sidste ugers politiske debat om sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen.
Justitsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Jeg vil godt igen understrege, at ingen ministre har skullet tiltræde eller på anden måde godkende, at der i sagen mod Claus Hjort Frederiksen er foretaget efterforskningsskridt eller rejst sigtelse. Det samme gør sig gældende i forhold til Rigsadvokatens beslutning om at indstille, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen. Alligevel har debatten haft en karakter, der har været egnet til at svække tilliden til Rigsadvokatens objektivitet og vores myndigheders arbejde. Efter regeringens opfattelse kan de gældende bestemmelser i straffeloven, hvorefter påtalekompetencen i visse sager ligger hos justitsministeren være medvirkende til at svække denne tillid. Det kan ingen være tjent med. Derfor foreslår regeringen, at vi i fællesskab overvejer, om vi skal ændre straffeloven, sådan at justitsministeren ikke skal have samme rolle som i dag. Jeg forventer at tage første drøftelse med ordførerne umiddelbart efter sommerferien.”
Justitsministeren forventer i givet fald at kunne fremsætte et lovforslag i næste folketingssamling.
Baggrund
Justitsministeren er tillagt kompetencen til at rejse tiltale i sager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed (§§ 98-110 e) og en række bestemmelser i kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. (§§ 111-115 og 118), jf. straffelovens §§ 110 f og 118 a. Det indebærer, at der i alle tilfælde i sådanne sager kun kan rejses tiltale efter justitsministerens påbud.
Historisk set er justitsministerens kompetence til at rejse tiltale i disse sager begrundet i de særlige – navnlig også internationale – hensyn, der kan være bestemmende for, om påtale skal finde sted.
Straffelovens § 110 f og § 118 a har følgende ordlyd:
- 110 f: De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
- 118 a: De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
