Danskernes tryghed er afgørende for regeringen. Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i Danmark. Regeringen foreslår derfor at etablere en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter, som kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.
Danskerne skal kunne bevæge og opholde sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes. Regeringen har taget en lang række skridt for at sikre et tryggere samfund – senest med bandepakken ”Trygge lokalsamfund uden kriminelle bander. Opgør med fødekæden, forretningen og forråelsen” og regeringsudspillet ”Et tryggere Danmark”, hvor væsentlige dele af udspillet er blevet indført med virkning fra den 1. juli 2022. Regeringen har således med det seneste udspil bl.a. givet DSB mulighed for at indsætte vagter på S-togsstationer. Derudover har vi indført krav om, at f.eks. barer og diskoteker skal gøre brug af mindst en dørmand i nattelivszonerne i nattetimerne.
Regeringen ønsker at tage endnu et skridt for at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Med et lovforslag, der nu sendes i offentlig høring, lægges der op til at etablere en forsøgsordning, som giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og vil f.eks. kunne anvendes i områder præget af utryghed eller i områder med støj og larm fra fester og forsamlinger, der er rykket ud i det offentlige rum.
Justitsminister Mattias Tesfaye:
”Det skal ikke være sådan, at man er bange for at gå en aftentur en vinteraften. Eller lade sine børn tage S-toget hjem fra en bytur. Vi skal ikke lade grupper af utryghedsskabende unge ændre vores adfærd. Det offentlige rum skal være trygt for alle. Derfor vil vi nu skabe mulighed for uniformerede kommunale vagter i det offentlige rum.
Med nattelivszonerne har vi i forvejen fået et redskab til at holde personer væk, der har fået en dom for eksempelvis vold eller trusler. Vi har givet politiet værktøjer til at komme den såkaldte ”paradekørsel” til livs, hvor muskelbiler kører rundt i nattelivets gader til utryghed for omgivelserne. Derudover har vi iværksat flere tiltag, der skal øge trygheden for de rejsende i S-togene.
Men kommunerne skal også have mulighed for at supplere det tryghedsskabende arbejde med tryghedsvagter, der kan være synlige i områder med udendørs fester eller områder med særlig risiko for indbrud. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum”.
Med lovforslaget lægges der op til at etablere hjemmel til, at kommunerne på frivillig basis kan antage kommunale tryghedsvagter med henblik på at supplere politiets arbejde med at opretholde den offentlige orden mv. i kommunen. Det foreslås, at de kommunale tryghedsvagter skal kunne udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, og at tryghedsvagterne skal kunne henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., at stoppe den forstyrrende adfærd mv.
Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Det er i lovforslaget forudsat, at tryghedsvagterne skal gennemgå en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.
Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år fra den 1. juni 2023. Alle kommuner vil uden særlig tilladelse eller lignende kunne vælge at gøre brug af forsøgsordningen i denne periode.
Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter er en del af den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi. Der har igennem længere tid været drøftelser med aftalepartierne om de præcise rammer for en model, men det er foreløbigt ikke lykkedes at opnå enighed herom. På den baggrund sender regeringen derfor nu lovforslaget i høring.
Lovforslaget sendes i offentlig høring den 12. september og kan læses her.
