Straffelovrådet har i lyset af samfundets udvikling foretaget et serviceeftersyn af straffelovens regler om, hvordan vi bl.a. beskytter borgernes privatliv i en digital verden. Rådet foreslår i en ny betænkning at modernisere reglerne om freds- og ærekrænkelser. Samtidig foreslår rådet at skærpe straffen i grove sager om videregivelse af oplysninger eller billeder om en andens private forhold og at udvide muligheden for at krænkende materiale fjernes igen.
På baggrund af Se og Hør-sagen har et råd af strafferetseksperter haft til opgave at se på, om straffelovens regler for, hvordan vi beskytter privatlivet, stemmer overens med den moderne og digitale tid, vi lever i, samtidig med at de har den rette balance i forhold til ytringsfriheden.
Straffelovrådet vurderer overordnet set, at de gældende regler på passende vis beskytter privatlivet. Rådet peger bl.a. på, at en række personer blev idømt frihedsstraffe i Se og Hør-sagen, hvor en PBS-ansat udleverede oplysninger om en række kendte personer til Se og Hør. Rådet finder dog, at reglerne om freds- og ærekrænkelser bør moderniseres, så de f.eks. passer til den digitale udvikling. Samtidig har rådet en række forslag til, hvordan beskyttelsen af privatlivet kan forbedres i lyset af særligt den teknologiske udvikling.
Rådet foreslår bl.a.:
- At dommeren fremover i en straffesag kan bestemme, at oplysningerne eller billederne, som har krænket en andens privatliv, skal fjernes fra internettet af f.eks. det medie eller den person, som har offentliggjort det. (En sådan pligt gælder allerede i vid udstrækning, men fremover skal det også være muligt at få domstolene til at tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med en straffesag.) Det vil gøre det nemmere i forhold til i dag, hvor ofret ellers ofte selv vil skulle tage initiativ til at få det fjernet ved f.eks. at rette henvendelse til den, som har offentliggjort oplysningerne eller billederne.
- At gøre det strafbart, hvis man uberettiget overvåger en persons færden ved hjælp af et apparat – f.eks. en GPS. Det sker bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling, der har givet mulighed for en sådan form for overvågning.
- At forhøje strafferammen fra 6 måneder til 2 års fængsel for at videregive oplysninger eller billeder om private forhold under særligt skærpende omstændigheder. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse i grovere sager om hævnporno eller viderebringelse af oplysninger om f.eks. sygdom eller skilsmisse. Regeringen har i sit udspil mod digitale sexkrænkelser allerede meldt ud, at forslaget vil blive fremlagt for Folketinget.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”I en moderne digital verden er det vigtigt, at straffelovens regler er tidssvarende og beskytter den enkeltes privatliv.
Det gælder både i forhold til unge, som får delt intime billeder mod deres vilje, i forhold til de kendte personer, som får krænket deres privatliv i medierne, og i forhold til du og jeg, som skal have sikkerhed for, at vores kommunikation, vores hjem og i det hele taget vores privatliv kan holdes utilgængeligt for andre.
Betænkningen bliver i dag sendt i høring, og efter høringen vil vi i regeringen tage stilling til forslagene.”
Læs Straffelovrådets betænkning om freds- og ærekrænkelser her.
Læs kommissoriet for Straffelovrådet her.
Baggrund om Straffelovrådet
Straffelovrådet blev nedsat som et stående udvalg i 1960 og har til opgave på anmodning at afgive indstilling om strafferetlige lovgivningsspørgsmål. Rådets medlemmer var ved betænkningens udarbejdelse:
- Landsretspræsident Bent Carlsen (formand)
- Rigsadvokat Ole Hasselgaard
- Højesteretsdommer Poul Dahl Jensen
- Professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen
- Advokat Jakob Lund Poulsen
- Politidirektør Elsemette Cassøe
- Direktør for Kriminalforsorgen (indtil 31/1-17) Johan Reimann
- Afdelingschef i Justitsministeriet Johan Legarth
