Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Folketinget

Regeringen skærper nu indsatsen mod fremmedkrigerne. Med ny lovgivning og høje strafferammer risikerer man fremover op til livstid for at tilslutte sig – og op til 16 år for at hverve eller opfordre til at tilslutte sig – fjendtlig væbnet styrke.

Skal vi omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning? Hvad er tilvalgsordningen, og hvad vil den betyde for Danmark? Regeringen lancerer i dag oplysningsindsatsen forud for folkeafstemningen. Målet med den er at sikre, at alle danskere kan finde information om afstemningen og om konsekvenserne af et ja eller et nej den 3. december.

Et nyt digitalt system til retssager skal fremover styrke arbejdet ved domstolene til gavn for både borgere og de ansatte. Det foreslår justitsminister Søren Pind med et lovforslag, han fremsætter i dag. Samtidig bliver der oprettet en database med anonymiserede domme, som enhver vil kunne søge i.

Justitsminister Søren Pind har i dag orienteret Folketingets Retsudvalg om, at han vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal kulegrave sagen om politiets håndtering af demonstrationer i forbindelse med kinesisk statsbesøg.

Back to top