Pressemeddelelser | Justitsministeriet

På baggrund af et 360 graders eftersyn af voldtægtsområdet præsenterer justitsminister Søren Pind i dag udspillet ”Respekt for voldtægtsofre”. Udspillet skal sætte klare rammer for politiets arbejde med voldtægtssager og sikre, at ofre for voldtægt mødes på en værdig og ordentlig måde.

Et flertal i Folketinget har ønsket, at der bliver gennemført en undersøgelse af myndighedernes behandling af politianmeldelser indgivet af Divine Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og af visse forhold relateret hertil. På den baggrund har justitsminister Søren Pind i dag bedt advokat Erik Jensen om at forestå en advokatundersøgelse af sagen.

Tryghedsundersøgelse 2.1 01-2016

Danskernes tillid til domstolene og politiet ligger i toppen, når man sammenligner med andre europæiske lande. Samtidig er det også danskerne, som føler sig mest trygge efter mørkets frembrud og har størst tillid til andre. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Justitsminister Søren Pind har i dag formelt nedsat undersøgelseskommissionen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.

En samlet blå blok er nu enige om at skabe en helt ny knivlov, hvor kursen skærpes over for knive i nattelivet, men hvor reglerne samtidigt lempes for almindelige mennesker, så man kan tage på jagt eller fisketur uden at bekymre sig om at overtræde loven.

En samlet blå blok står sammen om en ny knivlov. Mandag den 21. december kl. ca. 13 vil der være door step i Justitsministeriet, hvor forslaget til en ny knivlov vil blive præsenteret.

Antallet af voldanmeldelser er faldet med næsten en femtedel over de sidste syv år. Men hvor den simple vold er faldende, så er den grove vold stagneret. Det viser en ny forskningsrapport fra Justitsministeriet. Justitsministeren ser sammen med Rigsadvokaten nærmere på straffen for grov vold.

Stadig færre bliver ifølge ny undersøgelse udsat for kriminalitet, og i 2014 var antallet det hidtil lavest målte. I 1987 blev hver fjerde dansker udsat for noget kriminelt – i 2014 var det hver syvende.

Back to top