Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Justitsminister Peter Hummelgaard sender i dag et lovforslag i høring, der skal gøre det nemmere at håndhæve et forbud mod at videreføre forbudte eller opløste foreninger. Med lovforslaget lægges der blandt andet op til at forbyde, at medlemmer af en forbudt eller opløste forening forsamler sig under dække af sociale aktiviteter, når disse for omverdenen fremstår som en videreførelse af foreningen. Det gælder både sociale arrangementer, der foregår i privat regi og i det offentlige rum. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. februar 2025.

Justitsministeren har sendt et lovforslag i høring, som skal forpligte advokater til at stille nødvendige oplysninger til rådighed for pengeinstitutter om klienter, der har penge stående på samleklientkonti.

Børn skal have en barndom uden at opleve vold i hjemmet. Desværre er det ikke tilfældet for alle børn. Der er behov for at få mere viden og fokus på området, og derfor vil regeringen og Børns Vilkår i fællesskab undersøge udviklingen i omfanget af børn, der vokser op med vold i hjemmet.

Regeringen er enig med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at give politiet øget mulighed for at implementere ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskningen. I første omgang vil politiet få mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager om blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og voldtægt.

Flere sager om vold mod tjenestemænd, en plyndret butik på Svanemøllen Station og bannere, der opfordrer til vold. Det er nogle af de episoder, der udspillede sig til weekendens kamp mellem FCK og Brøndby IF, som nu har fået justitsminister Peter Hummelgaard til at indkalde aktører fra fodboldverdenen til et møde i næste uge.

Mere pres på kriminelle bagmænd, der skjuler sig i udlandet, styrket politisamarbejde på tværs af landegrænser og intensivering af indsatsen mod bandernes rekruttering af børn og unge på sociale platforme. Det er nogle af de indsatser, som justitsminister Peter Hummelgaard og den svenske justitsminister Gunnar Strömmer er enige om i kampen mod organiseret kriminalitet.

Back to top