Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Bliver du udsat for indbrud, voldtægt, vold eller opdager salg af narkotika ved skoler, er du fra i dag garanteret, at politiet rykker ud med det samme, når der er akut behov for politiets hjælp. Det sker, efter den såkaldte politigaranti træder i kraft i dag i alle landets politikredse.

Et bredt flertal i Folketinget er netop blevet enige om en aftale om markante lempelser og forenkling af rejserestriktionerne. Samtidigt holder partierne fast i, at der fortsat er behov for et beredskab, som hurtigt og effektivt kan aktiveres, hvis der opstår nye, bekymrende virusvarianter i udlandet, der kan true epidemikontrollen herhjemme.

Justitsminister Nick Hækkerup har i dag sendt det lovforslag, som er regeringens forslag til revision af de danske logningsregler, i høring. På grund af en EU-dom skal Danmark ændre sine regler for logning. Regeringen vil med sit lovforslag gå så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for at give politiet de bedste muligheder for effektivt at bekæmpe grov kriminalitet som drab, seksualforbrydelser og bandekriminalitet.

Livstidsdømte og visse forvaringsdømte skal ikke have mulighed for at bruge tiden i fængslerne på at date eller lave reklame for deres forbrydelser på eksempelvis sociale medier. Det mener justitsminister Nick Hækkerup, der vil sætte ind med 6 nye initiativer, der skal indskrænke de livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes mulighed for at komme i kontakt med omverdenen.

Back to top