Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er nået til enighed om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi i 2022-2025. Aftalen er et historisk stort løft af kriminalforsorgen og er første skridt i en helt nødvendig genopretning af kriminalforsorgen, som i dag er presset. Med aftalen er der enighed om at leje 300 fængselspladser i Kosovo og udvide fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser. Forholdene for fængselsbetjentene skal forbedres, så det i højere grad bliver muligt at tiltrække og fastholde fængselsbetjente. Samtidig skal de indsatte fremover mødes med en tilgang om ret og pligt, hvor dem, der ønsker et liv uden kriminalitet, får en hjælpende hånd, mens dem, der modarbejder systemet, skal mødes med konsekvens.

En ny rapport viser, at Danmark er et af de lande, der scorer højest, når der handler om borgernes tryghed og tillid til politiet og retssystemet. Undersøgelsen er baseret på tal fra European Social Survey 2018.

Nye tal fra politiet viser, at der siden indførelsen af en ny samtykkelovgivning i starten af året er sket en betydelig stigning i antallet af anmeldelser og sigtelser for voldtægt. Herudover bliver det fra årsskiftet muligt at videoafhøre voldtægtsofre i særlige afhøringsrum.

Den 1. januar 2021 trådte den nye samtykkelov, som et enigt Folketing vedtog den …

Det skal være en tryg oplevelse at vidne i en straffesag, og ofre for kriminalitet skal mødes med forståelse og støtte. Derfor nedsætter justitsministeren et offer- og vidnepanel, som skal undersøge mulighederne for at styrke ofres og vidners beskyttelse og tryghed i mødet med retssystemet.

På baggrund af politiets teknikeres arbejde kan det oplyses, at det desværre ikke har været muligt at genskabe SMS-beskeder fra den relevante periode fra statsministerens eller ansatte i Statsministeriets enheder. Det har været muligt at genskabe et meget begrænset antal SMS-beskeder fra den relevante periode fra Justitsministeriets departementschefs enheder.

Regeringen har i dag præsenteret 12 initiativer, der skal skabe større tryghed i nattelivet, på gader og S-togsstationer. Udspillet rummer også flere tiltag direkte målrettet utryghedsskabende og kriminelle unge, der skal understøttes i at komme ud af den kriminelle løbebane.

Back to top