Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Det skal være slut med at komme på stadion, hvis du udviser utryghedsskabende adfærd, deltager i slagsmål eller tvinger andre til at tage deres fodboldtrøjer af i forbindelse med fodboldkampe. Sådan lyder det blandt andet i et nyt lovforslag, der skal styrke indsatsen mod hooligans, som justitsminister Peter Hummelgaard i dag har sendt i høring. Ministeren mødtes i fredags med en bred vifte af aktører på fodboldområdet for at drøfte indsatsen mod hooligans.

Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.

Justitsminister Mattias Tesfaye fremsætter i denne uge et lovforslag om at indføre en samlet straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Reglerne om fuldbyrdelse af straf findes i dag i flere forskellige retsakter samt i uskreven praksis, og hensigten med lovforslaget er derfor at skabe et samlet og klart lovgrundlag på området til gavn for både myndigheder og borgere på Færøerne.

Back to top