Politiet skærpede i sidste uge midlertidigt indsatsen ved de indre danske grænser som følge af udviklingen i det aktuelle trusselsbillede. På anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) har politiet besluttet at opretholde den skærpede indsats foreløbigt til og med torsdag den 17. august 2023.
Arkiver: Pressemeddelelser
Justitsministeren tildeler midler fra kriminalpræventiv pulje til unge brandkadetter
Justitsminister Peter Hummelgaard har valgt at støtte to projekter med unge brandkadetter hos Bornholms Brandvæsen og Assens Brandkadetkorps med hhv. 300.000 kr. og 280.000 kr. i perioden 2023-2025. Projekterne skal tilbyde de unge et sundt fællesskab ved at give dem nye kompetencer og gode relationer.
Politiet skærper midlertidigt indsatsen ved de danske grænser
På baggrund af den seneste tids koranafbrændinger og udviklingen i det aktuelle trusselsbillede skærper politiet midlertidigt indsatsen ved de indre danske grænser.
Faktaark om den retlige beskyttelse af ytringsfrihed
Læs faktaark her
Konkursrådet afgiver betænkning om konkurskarantæneregler
Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag modtaget Konkursrådets betænkning med anbefalinger til, hvordan konkurskarantænereglerne kan revideres. Betænkningen sendes nu i offentlig høring.
Regeringen vil afskære voldtægtsdømtes mulighed for at afsone med fodlænke
Det skal være slut med at afsone en voldtægtsdom med fodlænke. Sådan lyder det i et nyt lovforslag, som justitsminister Peter Hummelgaard har sendt i høring. Der er set eksempler på, at voldtægtsdømte afsoner hele deres dom for voldtægt eller dele heraf med fodlænke i egen bolig. Regeringen vil med et nyt lovforslag afskære voldtægtsdømte fra denne mulighed, så afsoningsformen for voldtægtsdømte i højere grad afspejler forbrydelsens alvor.
Justitsministeren nedsætter Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE
Justitsminister Peter Hummelgaard nedsætter pr. 1. oktober 2023 Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE). Tre landsdommere er udpeget til undersøgelseskommissionen. Kommissionen er blevet bedt om så vidt muligt at afslutte sit arbejde et år efter nedsættelsen.
Regeringen igangsætter arbejde med selvstændig kriminalisering af krigsforbrydelser
Justitsminister Peter Hummelgaard har i samarbejde med udenrigsministeren og forsvarsministeren nedsat et udvalg, der bl.a. skal udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan indføres i dansk straffelovgivning.
En rekordstor andel af borgerne har tillid til politiet
Næsten 9 ud af 10 borgere har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Det viser Justitsministeriets nye tryghedsundersøgelse. Undersøgelsen viser samtidig, at det fortsat er en stor andel af borgerne, der grundlæggende føler sig trygge, men at færre borgere i de særligt udsatte boligområder er grundlæggende trygge, og at flere her oplever rocker- og bandeaktivitet end i resten af Danmark.
Regeringen vil stramme kontrollen med våben
Strammere kontrol med våbentilladelser, mere fokus på sikker opbevaring af våben og bedre hjælp og vejledning til skytteforeningerne. Det er omdrejningspunktet for en række nye initiativer fra regeringen, som skal være med til at sikre, at våben ikke havner i de forkerte hænder.