Rigspolitiet vurderer udfordringerne for fremtidens politi | Justitsministeriet

Rigspolitiet fremlægger deres analyse af udfordringerne for politiet fremadrettet og læringspunkterne i forbindelse terrorhændelserne.

En række arbejdsgrupper i Rigspolitiet har siden maj arbejdet på konkrete forslag til, hvordan politiet kan styrkes inden for de læringspunkter, som myndighedernes evaluering af terrorangrebene pegede på. Nu er anbefalingerne blevet sendt til Justitsministeriet.
 

Samtidig har Rigspolitiet lavet en strategisk analyse, som giver et samlet overblik over både kriminalitet og sikkerhedssituationen i Danmark. I den beskriver politiet, hvilke udfordringer de vurderer, Danmark vil stå over for i fremtiden bl.a. i forhold til vold, identitetstyveri, menneskehandel og økonomisk kriminalitet.
 

Justitsminister Søren Pind har i dag sendt rapporterne til Folketingets Retsudvalg.

 

Baggrund:

Læs Rigspolitiets afrapportering og anbefalinger vedrørende læringspunkterne i evalueringen af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København.

Læs Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København (maj 2015).

Læs Rigspolitiets strategiske analyse 2015.

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top