Fremover skal man ved retten i større grad kunne lade to eller flere skønsmænd foretage syn og skøn. Det skal bidrage til et mere nuanceret billede i situationer, hvor der kan være flere faglige måder at besvare spørgsmål på. Det foreslår Retsplejerådet blandt flere forslag i en ny betænkning, som justitsministeren i dag sender i høring.
Navnlig i civile retssager som handelssager eller sager om mangler og erstatning, er der ofte behov for at benytte eksperter. De skal med deres sagkyndige viden vurdere spørgsmål om f.eks. økonomiske eller håndværksmæssige forhold, som hvad det vil koste at reparere et tag eller hvor meget en opfindelse er værd. I dag vil retten typisk udnævne en enkelt uvildig person, en såkaldt skønsmand, til neutralt og uafhængigt at vurdere spørgsmålene ved et syn og skøn.
Nu foreslår Retsplejerådet i en ny betænkning, at det skal være muligt at lade flere skønsmænd vurdere de samme spørgsmål i situationer, hvor der inden for et fagområde er flere anerkendte tilgange til besvarelse af de stillede spørgsmål. Rådet foreslår også, at det oftere skal være muligt for parterne i en civil retssag at inddrage erklæringer fra sagkyndige, som parterne selv har valgt. Tiltagene vil kunne bidrage til, at retten får belyst sagen fra flere synsvinkler, når sagen skal afgøres.
Justitsminister Søren Pind siger:
”Det er vigtigt for et retfærdigt retssystem – og i særdeleshed for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed – at man kan inddrage flere fageksperter i sager, hvor det er nødvendigt. Anbefalingerne fra rådet er interessante og vil give sagens parter og domstole mulighed for at få belyst sager fra flere vinkler.”
Justitsministeren sender betænkningen i høring i dag.
Læs Retsplejerådets betænkning her.
Fakta:
Retsplejerådet anbefaler bl.a.:
Retten skal have mulighed for fra begyndelsen af en retssag eller efterfølgende at udpege to eller flere skønsmænd med den samme faglige baggrund til at besvare de samme spørgsmål. Særlig hvis det kan sandsynliggøres over for retten, at der inden for det pågældende fagområde findes flere fagligt anerkendte holdninger til det stillede spørgsmål.
Desuden skal det fremgå af loven, at parterne som led i bevisførelsen kan fremlægge erklæringer, der er indhentet hos rådgivere og andre sagkyndige inden sagsanlægget. På samme måde skal modparten i de tilfælde som noget nyt have mulighed for at indhente erklæringer fra sine egne rådgivere mv. vedrørende de samme forhold, selv om erklæringerne først kan indhentes efter sagens anlæg.
Herudover skal parterne fremover i enighed og med rettens tilladelse kunne beslutte, at der som led i bevisførelsen kan fremlægges sagkyndige erklæringer, som parterne hver især indhenter efter sagsanlægget fra sagkyndige, som de selv vælger.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 1, afsnit 4, der indeholder en sammenfatning af Retsplejerådets forslag.
Hvad er Retsplejerådet?
Retsplejerådet blev nedsat den 19. december 1961 som stående udvalg. Rådet virker som rådgivende organ for Justitsministeriet og indstiller forslag til ændringer af retsplejeloven efter anmodning fra Justitsministeriet.
Retsplejerådet har siden 1998 arbejdet med et kommissorium om en generel reform af den civile retspleje. Betænkningen om sagkyndig bevisførelse mv. er den niende betænkning som led i dette kommissorium.
