Færre børn og unge skal starte en kriminel løbebane og langt flere skal hjælpes ud af kriminalitet. Sådan lyder ambitionen fra justitsminister Mette Frederiksen og socialminister Manu Sareen, der i dag offentliggør udspillet ’En ungdom uden kriminalitet’.
Når børn eller unge er på kant med loven, skal de stilles til regnskab for deres handlinger. Og det skal gå hurtigt. Derfor opretter regeringen nu såkaldte Reaktionsråd i alle politikredse, som straks der er begrundet mistanke om, at et barn eller en ung har begået kriminalitet første gang, indkalder barnet eller den unge samt forældrene for at stille dem til ansvar og komme med en indstilling til, hvordan sagen skal afgøres. Reaktionsrådene består af politifolk, de sociale myndigheder og – hvis den unge er over 15 år – kriminalforsorgen. Men andre fagpersoner som eksempelvis skolelæreren eller gadeplansmedarbejderen kan også inddrages.
Reaktionsråd er ét af initiativerne i regeringens nye udspil ’En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’, som justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R) offentliggør i dag. Udspillet lægger op til gennem 11 initiativer at styrke indsatsen med 270 mio. kr. over de kommende fire år.
Socialminister Manu Sareen siger:
”Regeringen vil sikre, at børn og unge får den rigtige hjælp første gang, de træder ved siden af. Derfor opretter vi nu Reaktionsråd, som skal skræddersy den reaktion, som er bedst egnet til det enkelte barn eller den enkelte unge. Vi styrker hermed den tidlige og forebyggende indsats og gør op med berøringsangsten. Jeg er overbevist om, at vi med de her værktøjer kan få flere børn og unge til at bruge krudt på uddannelse og job fremfor at spilde vigtige år af deres liv på kriminalitet og fængsler."
Justitsminister Mette Frederiksen siger:
”Børn og unge, som begår noget kriminelt, skal opleve, at deres handlinger har konsekvenser for både ofrene og samfundet. De skal stilles til ansvar for deres handlinger og hurtigt mærke, at deres handlinger har en konsekvens. Fundamentet for regeringens retspolitik er en balance mellem forebyggelse, straf og resocialisering, og for mig at se er vi først for alvor hårde mod kriminalitet, når vi er hårde ved dens årsager. Det gælder ikke mindst, når vi taler om børne- og ungdomskriminalitet. ”
Med udspillet ønsker regeringen også at udbrede brugen af konfliktråd. Fremover skal konfliktråd kunne bruges som et alternativ til bl.a. betinget fængselsstraf over for gerningsmænd under 18 år i mindre sager om især indbrud, tyveri eller hærværk. Derudover skal konfliktråd kunne bruges som en reaktion over for børn under den kriminelle lavalder. Også et barn skal kunne konfronteres f.eks. med den butiksejer, hvis butiksfacade barnet har overmalet med graffiti, så barnet forstår konsekvensen af sin handling. Og butiksejeren får mulighed for at fortælle, hvordan det opleves at blive udsat for den slags adfærd.
Derudover lægger regeringen op til, at de 13-17-årige skal gøre skaden god igen gennem øget brug af ungepålæg. Unge kan eksempelvis blive sat til at samle affald i den boligforening, hvor de har lavet hærværk, for på den måde at betale tilbage til fællesskabet.
Læs udspillet ’En ungdom uden kriminalitet – Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og arbejde’.
Læs faktaark om finansiering af udspillet og figur, der illustrerer den eksisterende ordning sammenlignet med regeringens forslag.
Fakta om ungdomskriminaliteten:
Ungdomskriminaliteten er faldet uafbrudt de seneste 8 år. Fra 2006 til 2014 er antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige halveret. Fra 2013 til 2014 faldt ungdomskriminaliteten med tre procent. Det er det mindste fald siden 2007, hvor ungdomskriminaliteten begyndte at falde.
