Politiet har siden 1. juli 2021 haft mulighed for at udpege såkaldte ”nattelivszoner”, hvor dømte personer kan få et forbud mod at færdes og opholde sig i nattetimerne. Foreløbigt er mere end 30 personer blevet idømt et forbud, som gælder i de i alt 18 nattelivszoner rundt om i landet. Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der bl.a. skal styrke trygheden i nattelivszonerne yderligere ved at indføre et forbud mod salg af alkohol i detailhandlen i nattetimerne, give politiet bedre mulighed for at bortvise uromagere, stille krav til serveringssteder om at gøre brug af en dørmand eller vagt fra kl. 24 til kl. 5 og forbyde ikke-nødvendig kørsel i nattelivszonerne i samme tidsrum.
Regeringen fremlagde i november 2021 udspillet ”Et tryggere Danmark”, der indeholder en række initiativer mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der har til formål at gennemføre store dele af regeringens udspil. Lovforslaget skal være med til at sikre et godt og trygt natteliv.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at politiet får mulighed for under nærmere betingelser at bortvise potentielle uromagere fra nattelivszonerne resten af aftenen og natten, at salg af alkohol i detailhandlen skal være forbudt i nattelivszonerne i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, ligesom serveringssteder beliggende i nattelivszoner skal gøre brug af mindst én autoriseret dørmand eller vagt i samme tidsrum. Endelig foreslås det at forbyde ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøj i nattelivszonerne fra kl. 24 til kl. 5. Det er initiativer, der skal være med til at sikre, at der bliver lagt en dæmper på festen i gaden, og at festen i stedet rykker ind på serveringsstederne, hvor der er mere opsyn, og hvor der hurtigere kan gribes ind, hvis en situation er på vej ud af kontrol.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Det skal være trygt at færdes i nattelivet. Med nattelivszonerne har vi fået et redskab til at holde de personer væk, som med en dom for vold eller anden personfarlig kriminalitet i nattelivet med al tydelighed har vist, at de ikke skal deltage i nattelivet for en periode. Men der er stadig for utrygt i nattelivet med voldelige overfald, støj og larm til stor ulempe og utryghed for nattelivets øvrige gæster og de personer, der bor i områder med nattelivsaktivitet. Regeringen sender derfor nu et lovforslag i høring, der indeholder en håndfuld nye redskaber til brug i nattelivszonerne, der skal skabe bedre forudsætninger for et godt og mere trygt natteliv for danskerne. For at øge trygheden foreslår vi at give politiet bedre mulighed for at bortvise potentielle uromagere fra nattelivet, og så vil vi den såkaldte paradekørsel til livs, hvor personer med tilknytning til bandemiljøet kører rundt og viser deres dyre biler frem som statussymboler”.
I dag findes der 18 nattelivszoner rundt om i landet, og foreløbig er mere end 30 personer siden 1. juli 2021 blevet idømt et forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivszonerne i nattetimerne. Det gælder bl.a. i byer som Aalborg, Aarhus, Odense, Kolding, Viborg og København. Med lovforslaget lægges der op til, at de nye initiativer skal få virkning for både eksisterende nattelivszoner og for de nye zoner, som politiet måtte udpege i fremtiden.
Udover initiativer, der er rettet mod nattelivet, indeholder lovforslaget en række andre initiativer, der skal styrke indsatsen over for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Det foreslås bl.a., at private vagtvirksomheder skal gives mulighed for at udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer med det formål at øge tryghed på landets S-togsstationer.
Transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen:
“Alt for mange – især kvinder – oplever utryghed, når de skal hjem alene om aftenen og natten. Det gælder også i den kollektive transport. Med lovforslaget gør vi det lettere at indsætte vagter på s-togstationer til at cirkulere på de stationer, hvor der erfaringsmæssigt er mest ballade og opleves mest utryghed. DSB er allerede i gang med at implementere øget realtidsvideoovervågning på S-togstationer, så det bliver lettere at gribe ind, når en utryg situation opstår. Sammen med regeringens andre tryghedsskabende initiativer skal indsættelse af vagter og øget videoovervågning give passagererne en ekstra tryghed og dermed også gøre den kollektive transport mere attraktiv”.
Økonomisk kontrol med kriminelle unge
Derudover foreslås det bl.a. at indføre et nyt særvilkår i straffeloven om økonomisk kontrol, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet. Særvilkåret har bl.a. til formål at støtte den unge i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe den unge til at fravælge et liv med kriminalitet.
Læs lovforslaget her og udspillet ’Et tryggere Danmark’ her.
