Når udvisningsdømte udlændinge har afsonet deres straf i Danmark, skal de sendes ud af landet. Der er af den grund ikke behov for at anvende ressourcer i fængslerne på resocialiserende tiltag, som retter sig mod at skabe en tilværelse i det danske samfund efter løsladelsen.
Alligevel gøres der i dag ikke forskel på udvisningsdømte og almindelige indsatte. Udvisningsdømte indsatte, som ikke har en fremtid i danske samfund, får også lavet handleplaner for uddannelse og beskæftigelse efter løsladelsen og har stort set samme adgang til at deltage i uddannelse, AMU-kurser og anden undervisning under afsoningen.
Regeringen sender derfor et lovforslag i høring, der vil begrænse udvisningsdømtes adgang til en række tilbud i kriminalforsorgens institutioner. Det vil blandt andet omhandle tilbud om deltagelse i AMU-kurser, undervisning i skolefag og adfærdsprogrammer. Det omfatter også adgangen til sociale behandlingstilbud i forhold til stofmisbrug. Der vil dog stadig være adgang til disse tilbud, hvis det konkret vurderes nødvendigt.
Justitsminister Søren Pape Poulsen udtaler:
”Det giver ingen mening, at udvisningsdømte, der forbryder sig imod danske værdier, kan deltage i blandt andet AMU-kurser og undervisning i skolefag i fængslerne, når de ikke har nogen fremtid i Danmark. Regeringen sender derfor nu et lovforslag i høring, der vil begrænse udvisningsdømtes adgang til uddannelse og undervisning i fængslerne, så vi kan bruge kræfterne de rigtige steder – eksempelvis til forbyggende indsatser.
Det vil styrke retsfølelsen og sende et klart signal om, at det har konsekvenser, hvis du bliver dømt til udvisning fra Danmark og skal i fængsel.”
Forslaget indebærer også, at kriminalforsorgen ikke længere vil have pligt til at lave handleplaner for udvisningsdømte indsatte for tiden efter deres løsladelse.
Formålet med lovforslaget er at stramme vilkårene for udvisningsdømte indsatte og begrænse deres adgang til disse tilbud og aktiviteter, som alle er rettet mod at vende tilbage til det danske samfund. En stramning af afsoningsvilkårene vil også sende et klart signal til kriminelle udlændinge. Udlændinge som kommer til Danmark med kriminalitet for øje, skal opleve afsoning i et dansk fængsel som en reel straf.
Der er årligt ca. 1500 udenlandske statsborgere, som dømmes for kriminalitet og samtidig udvises af Danmark.
Fakta
Størstedelen af de udvisningsdømte skal afsone en fængselsstraf, forinden de udsendes. Det betyder, at de optager plads i fængslerne og trækker på ressourcer, som kunne være brugt på indsatte, der skal resocialiseres i det danske samfund.
Denne tabel viser en oversigt over de typer af uddannelses-, undervisnings- og behandlingstilbud, som udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt ikke vil kunne deltage i efter lovændringen. De udvisningsdømte indsatte vil dog stadig kunne få adgang til disse tilbud, hvis særlige forhold taler for det.
Udvisningsdømte vil fortsat have ret og pligt til arbejde i fængslet, og der vil på andre områder, f.eks. adgang til sundhedsfaglig behandling, fortsat gælde samme rettigheder for udvisningsdømte som for andre indsatte.
