I dag behandler Folketinget et lovforslag, der skal styrke kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, og som understøtter de særlige afdelinger målrettet terrordømte og radikaliserede indsatte.
I de seneste ti år er antallet af terrordømte og radikaliserede indsatte i de danske fængsler steget, og gruppen udgør en sikkerhedsrisiko for det danske samfund. I flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 blev det – med afsæt i anbefalingerne fra den særlige tværministerielle indsatsgruppe (Bjelkegruppen) – besluttet at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester ved blandt andet at sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Det skulle blandt andet ske ved at oprette en vurderingsafdeling for terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Med dette lovforslag ændres reglerne for placering og afsoning med henblik på fuld implementering af vurderingsafdelingen og etableringen af den specialiserede afdeling.
Vurderingsafdelingen skal som det altovervejende udgangspunkt modtage terrordømte med henblik på at vurdere, om den pågældende skal placeres på en almindelig afdeling i et fængsel eller til afsoning i den specialiserede afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte.
På den specialiserende afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede vil der bl.a. være mulighed for et mere begrænset og styret fællesskab med andre indsatte.
Vurderingsafdelingen blev taget i brug i starten af februar 2025, mens den specialiserede afdeling vil blive taget i brug, når lovforslaget træder i kraft.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Regeringen tager truslen fra terrordømte og radikaliserede indsatte meget alvorligt. Med vurderingsafdelingen og den nye specialiserede afdeling indfører vi et nyt sikkerhedsregime i fængslerne, hvor der er endnu større fokus på terrordømte og radikaliserede indsatte. Danskernes sikkerhed er vores højeste prioritet, og med lovforslaget får kriminalforsorgen endnu bedre mulighed for at beskytte vores samfund mod de risici, som radikalisering og terror udgør.”
Lovforslaget indeholder derfor en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af flerårsaftalens initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning.
Ændringerne medfører, at terrordømte som udgangspunkt placeres på vurderingsafdelingen i en periode på seks måneder. En sådan ordning vil for nogle dømte indebære en fravigelse af udgangspunktet om anbringelse i åbent fængsel samt en fravigelse af det geografiske nærhedsprincip, hvorefter afsoning skal ske i nærheden af den dømtes hjemsted. Ændringerne indebærer desuden, at fællesskab på den specialiserede afdeling kan gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum. Herved får kriminalforsorgen mulighed for at afskærme den pågældende fra andre indsatte blandt andet på grund af en øget risiko for radikalisering af medindsatte. Kriminalforsorgen får endvidere mulighed for blandt andet at gennemlæse og optage foto af breve fundet på indsattes celler af hensyn til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme.
Lovforslaget indeholder derudover yderligere tiltag, der sikrer, at kriminalforsorgen har de nødvendige redskaber i efterretnings- og sikkerhedsarbejdet. Kriminalforsorgen får blandt andet mulighed for at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme, når kriminalforsorgen kommer i besiddelse af oplysninger af relevans for efterretnings- og sikkerhedsarbejdet, som ikke kan verificeres via kriminalforsorgens egne systemer. Det vil blandt andet kunne ske, hvis det varetager et hensyn til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme eller hensynet til at forebygge kriminalitet.
Læs hele lovforslaget her.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Baggrund:
I en rapport fra september 2021 afgav den særlige tværministerielle indsatsgruppe (Bjelkegruppen) en række anbefalinger vedrørende indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning.
Det fremgår blandt andet af indsatsgruppens rapport, at antallet af terrordømte og -sigtede samt radikaliserede i de danske fængsler og arrester er steget de seneste år, ligesom antallet af indsatte, som vurderes at være i risiko for at være radikaliserede, også er steget. Fængselspopulationen i både Danmark og Europa har inden for de seneste ti år gennemgået en markant udvikling. Antallet af indsatte med terrorsager og andre bekymringskategoriserede indsatte er steget, og de indsattes profiler er blevet mere komplekse, blandt andet på grund af en større variation i de indsattes ideologiske tilknytning, kapacitet, kønsfordeling og straflængde. Det stiller nye krav til myndighedernes indsats.
På den baggrund blev det med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 besluttet at gennemføre anbefalingerne fra indsatsgruppen om blandt andet placering og afsoning i kriminalforsorgens institutioner for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester ved blandt andet at sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte.
