Der er konstateret stigende smitte i Flensborg, og de lokale myndigheder har besluttet at indføre vidtgående restriktioner. På den baggrund har regeringen nu besluttet at skærpe grænseindsatsen ved den dansk-tyske grænse, hvor politiet bl.a. vil lukke en række grænseovergange og overgå til en væsentligt intensiveret grænsekontrol. Den intensiverede indsats gælder midlertidigt med henblik på at afklare situationen syd for grænsen. Der er de seneste døgn konstateret en forværret smittesituation i Flensborg, hvilket har ført til, at de lokale myndigheder har besluttet at indføre vidtgående restriktioner. På grund af situationen i Flensborg har regeringen nu besluttet at skærpe grænseindsatsen ved den dansk-tyske grænse. Skærpelsen er midlertidig og sker med henblik på at afklare situationen i området. Konkret betyder det, at de følgende grænseovergangssteder fra den 20. februar 2021 kl. 00.00 anses for godkendte: Frøslev (motorvejen) – holdes åbent døgnet rundt Kruså – holdes åbent døgnet rundt Padborg – holdes åbent døgnet rundt Sæd (Tønder) – holdes åbent døgnet rundt Pebersmark – holdes åbent i tidsrummet fra kl. 10.00-18.00 (er i øvrige tidsrum en lukket grænseovergang. I det tidsrum, hvor grænseovergangen er lukket, er den dog ad hoc godkendt for akkrediterede landmænd) Skomagerhus – holdes åbent i tidsrummet fra kl. 10.00-18.00 (kun gående) Padborg banegård – første togstation i Danmark for internationale tog Tønder banegård – første togstation i Danmark for regionale tog Havneby på Rømø – færgeoverfarten Rømø-Sylt Det betyder, at politiet fra midnat den 20. februar 2021 lukker de følgende grænseovergange: Siltoft Bettenæs (ikke på nuværende tidspunkt en godkendt grænseovergang, men der etableres ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd) Rudbøl Møllehus Vindtved Beierskro (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd etableres) Bøgelhus Sofiedal (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd etableres) Vilmkær (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd og beboere etableres) Haraldsdalsvej Rønsdam Madeskov Sønderborg – Langballigau (færgeoverfart – kun sommerhalvåret) Derudover opjusteres indsatsen ved den dansk-tyske grænse til en væsentligt intensiveret grænsekontrol. Den intensiverede grænseindsats er midlertidig og hænger sammen med smittesituationen i de grænsenære områder. Justitsminister Nick Hækkerup: ”Grænsekontrollen er et vigtigt og nødvendigt redskab til at holde nye smittekæder ude af landet. På baggrund af oplysningerne om situationen i Flensborg er vi fra dansk side nødt til at reagere for at styrke indsatsen mod potentielle nye smittekæder. Derfor indfører vi nu en væsentligt intensiveret grænsekontrol og lukker en række mindre grænseovergange ved den dansk-tyske grænse. Vi følger hele tiden udviklingen og vil tilpasse indsatsen og restriktionerne yderligere, hvis der bliver behov for det”.
Der er konstateret stigende smitte i Flensborg, og de lokale myndigheder har besluttet at indføre vidtgående restriktioner. På den baggrund har regeringen nu besluttet at skærpe grænseindsatsen ved den dansk-tyske grænse, hvor politiet bl.a. vil lukke en række grænseovergange og overgå til en væsentligt intensiveret grænsekontrol. Den intensiverede indsats gælder midlertidigt med henblik på at afklare situationen syd for grænsen.
Der er de seneste døgn konstateret en forværret smittesituation i Flensborg, hvilket har ført til, at de lokale myndigheder har besluttet at indføre vidtgående restriktioner.
På grund af situationen i Flensborg har regeringen nu besluttet at skærpe grænseindsatsen ved den dansk-tyske grænse. Skærpelsen er midlertidig og sker med henblik på at afklare situationen i området. Konkret betyder det, at de følgende grænseovergangssteder fra den 20. februar 2021 kl. 00.00 anses for godkendte:
- Frøslev (motorvejen) – holdes åbent døgnet rundt
- Kruså – holdes åbent døgnet rundt
- Padborg – holdes åbent døgnet rundt
- Sæd (Tønder) – holdes åbent døgnet rundt
- Pebersmark – holdes åbent i tidsrummet fra kl. 10.00-18.00 (er i øvrige tidsrum en lukket grænseovergang. I det tidsrum, hvor grænseovergangen er lukket, er den dog ad hoc godkendt for akkrediterede landmænd)
- Skomagerhus – holdes åbent i tidsrummet fra kl. 10.00-18.00 (kun gående)
- Padborg banegård – første togstation i Danmark for internationale tog
- Tønder banegård – første togstation i Danmark for regionale tog
- Havneby på Rømø – færgeoverfarten Rømø-Sylt
Det betyder, at politiet fra midnat den 20. februar 2021 lukker de følgende grænseovergange:
- Siltoft
- Bettenæs (ikke på nuværende tidspunkt en godkendt grænseovergang, men der etableres ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd)
- Rudbøl
- Møllehus
- Vindtved
- Beierskro (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd etableres)
- Bøgelhus
- Sofiedal (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd etableres)
- Vilmkær (ad hoc godkendt grænseovergang for akkrediterede landmænd og beboere etableres)
- Haraldsdalsvej
- Rønsdam
- Madeskov
- Sønderborg – Langballigau (færgeoverfart – kun sommerhalvåret)
Derudover opjusteres indsatsen ved den dansk-tyske grænse til en væsentligt intensiveret grænsekontrol. Den intensiverede grænseindsats er midlertidig og hænger sammen med smittesituationen i de grænsenære områder.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Grænsekontrollen er et vigtigt og nødvendigt redskab til at holde nye smittekæder ude af landet. På baggrund af oplysningerne om situationen i Flensborg er vi fra dansk side nødt til at reagere for at styrke indsatsen mod potentielle nye smittekæder. Derfor indfører vi nu en væsentligt intensiveret grænsekontrol og lukker en række mindre grænseovergange ved den dansk-tyske grænse. Vi følger hele tiden udviklingen og vil tilpasse indsatsen og restriktionerne yderligere, hvis der bliver behov for det”.