Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet. Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.
Regeringen vil sikre, at politiet har de bedste betingelser for effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser. Derfor vil Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager. I arbejdet vil der blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet.”
Preben Bang Henriksen (V) siger:
”Forslaget er i den grad dårligt nyt for mordere og voldtægtsmænd, men ualmindelig godt nyt for ofrene, deres familier og danskerne generelt. Vi skal give dansk politi de bedste efterforskningsmuligheder. Derfor stemmer vi med glæde for forslaget, som netop er udarbejdet af dygtige politiefterforskere med stor erfaring på området.”
Henrik Rejnholt Andersen (M) siger:
”Slægtsforskning kan være nøglen til, at uopklarede mordsager og andre alvorlige forbrydelser endelig vil kunne blive opklaret. I Moderaterne tager vi gerne nye metoder i brug, hvis det kan føre til, at forbrydere dømmes, og retfærdigheden kan ske fyldest.”
Den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.
Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede i september 2022 50.000 støtter.
Baggrund
Ved anvendelse af genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret dna-profil op mod en ekstern dna-database for at identificere eventuelle slægtninge til vedkommende. På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer vil politiet derefter kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker, der via kirkebøger, personregistre o.l. kan udarbejde et stamtræ og dermed potentielt finde fælles forfædre til den uidentificerede dna-profil og de udfundne slægtsrelationer. Herefter kan slægtsforskeren udfylde stamtræet frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen. Beslutningsforslaget indebærer, at dansk politi skal kunne anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en kendelse fra retten. Hertil skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede dna stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder er udtømt, ligesom det forudsættes, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at der som ekstern dna-database enten vil kunne bruges eksisterende private amerikanske slægtsforskningsdatabaser, hvori borgere frivilligt har registreret deres dna med henblik på privat slægtsforskning, eller vil kunne oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.
Genetisk slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i Sverige i opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. Det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler, hvilket har givet anledning til en svensk undersøgelse af de juridiske muligheder for at anvende genetisk slægtsforskning i svensk politi.
