Et flertal bestående af regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil tydeliggøre i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller alene delvist er had.
Hadforbrydelser er en dybt alvorlig sag, som regeringen og et flertal af Folketingets partier bestående af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker at sætte fokus på.
Derfor bakker partierne op om en del af et borgerforslag, der torsdag behandles som et beslutningsforslag i Folketinget, fordi det har fået over 50.000 støtteerklæringer.
Straffelovens § 81, nr. 6 fastslår i dag, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af bestemmelsen i dag, at både helt og delvist hadmotiverede forbrydelser er omfattet.
Det vil regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten nu lave om på ved, at det skal tydeliggøres i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet kun delvist er had. Konkret ønsker partierne, at det skal fremgå udtrykkeligt af straffelovens § 81, nr. 6, at det i almindelighed skal indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse helt eller delvist har baggrund i f.eks. offerets seksuelle orientering.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”I Danmark skal der være plads til, at man kan være den, man er. Regeringen har sat ind over for hadforbrydelser mod handicappede, og med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden har vi styrket myndighedernes indsats over for hadforbrydelser generelt. Nu vil regeringen bakke op om at tydeliggøre straffeloven, så det bliver soleklart, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af had – uanset om hadet ikke er hele motivet. Desværre er der fortsat alt for mange, der oplever hadforbrydelser, og der er behov for at sende et meget klart signal om, at vi ganske enkelt ikke vil tolerere nogen former for hadforbrydelser i det danske samfund. Derfor bakker regeringen op om ændringen”.
Karina Lorentzen (SF):
”Kæmpe tak til initiativtagerne bag borgerforslaget for at sætte kampen mod hadforbrydelser på dagsordenen. Ingen skal udsættes for had, og jeg er glad for, at vi tydeliggør i straffeloven, at hadmotivet også kan være tilstede, selvom der fx dømmes for en voldsforbrydelse. Næste skridt må være, at ofrene får rettigheder og hjælp til fx at få fjernet hadefulde ytringer fra nettet”.
Rosa Lund (EL):
”Det her er et vigtigt skridt i kampen mod racisme og hadforbrydelser. I Enhedslisten har vi kæmpet længe for at få tydeliggjort i lovgivningen at en forbrydelse kan være delvist motiveret af had og derfor er jeg glad for at det endelig er lykkedes at få ændret på loven. Ingen skal leve i frygt og se sig over skulderen blot fordi de tilhører en minoritet. ”
Samira Nawa (RV)
“Selvom vi bryster os af at være et land med lige muligheder for alle, så er der stadig borgere der udsættes for hadforbrydelser på baggrund af deres etnicitet, tro, seksualitet eller handicap. Det hverken kan eller skal vi acceptere. Derfor skal det nu fremgå helt tydeligt af straffeloven, at det er en skærpende omstændighed at begå en hadforbrydelse – uanset om forbrydelsen helt eller delvist er motiveret af had. I Radikale Venstre vil vi gerne sige stor tak til initiativgruppen og alle underskriverne af borgerforslaget for at have skubbet på for denne vigtige lovændring”
Kasper Sand (S):
“For Socialdemokratiet er det vigtigt, at sende et klart signal om, at vi ikke vil tolerere hadforbrydelser. Derfor gør vi nu loven klar, så det fremgår tydeligt, at når en forbrydelse helt eller delvist er motiveret af had, så er det en skærpende omstændighed.”
Baggrund
Beslutningsforslaget indeholder samtidig forslag vedrørende hadforbrydelser og hadtale, som regeringen enten er i gang med at gennemføre, eller som allerede er vedtaget i Folketinget.
Således har regeringen i oktober fremsat lovforslag, hvor det bl.a. foreslås, at handicap skrives ind i straffelovens § 266 b om hadtale (den såkaldte racismeparagraf), så det bl.a. bliver strafbart offentligt at fremsætte en udtalelse, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer pga. deres handicap. Samtidig foreslås det at skrive kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika direkte ind i både racismeparagraffen og i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Derved bliver det tydeligt, at en forbrydelse motiveret af f.eks. offerets kønsidentitet er en hadforbrydelse og dermed i almindelighed skal medføre en skærpet straf, og at hadtale med baggrund i f.eks. offerets handicap er strafbart.
Tidligere i år vedtog et flertal af Folketingets partier også regeringens lovforslag om, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en gerning begås med baggrund i andres handicap. Dermed karakteriseres det i dag som en hadforbrydelse, hvis forbrydelsen begås med baggrund i offerets handicap.
Endelig har regeringen og et flertal af Folketingets partier med den senest indgåede flerårsaftale for politi og anklagemyndighed bl.a. besluttet, at politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser skal styrkes. Bl.a. styrkes politiets efteruddannelse fra 2022, så politiet bliver bedre til at håndtere ofre f.eks. i anmeldelsessituationen, og så flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, så vi får et bedre datagrundlag på området.
