Antallet af verserende straffesager ved domstolene er steget markant, ligesom sagsbehandlingstiden er stigende. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan smidiggøre sagsbehandlingen ved domstolene. Nu afsætter regeringen frem mod en ny flerårsaftale ekstraordinært yderligere 32 millioner kr. til bekæmpelse af sagsbunkerne ved domstolene i 2023.
Domstolene har de senere år været udfordret med en stigning i antallet af verserende straffesager samt stigende sagsbehandlingstider, som efterlader ofre for kriminalitet og de borgere og virksomheder, der er part i en civil sag, i en urimelig venteposition. Der er gennem de seneste år tilført domstolene flere midler for at dæmme op for de stigende sagsbehandlingstider. Blandt andet fik domstolene tilført en merbevilling på 25,0 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022, der målrettet skulle bruges til at nedbringe sagsbunkerne på straffesagsområdet. Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at vende udviklingen.
Regeringen vil derfor afsætte 32,2 millioner kroner, som er målrettet sagsafviklingen ved domstolene i 2023. Regeringen viderefører desuden med finanslovsforslaget de midler som i 2022 blev afsat til bunkebekæmpelsesindsatser bl.a. som følge af COVID-19.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Sagsbehandlingstiderne ved domstolene har nået et niveau, som vi ikke kan være bekendt i et retssamfund som det danske. Det skal der gøres noget ved. Derfor er jeg også glad for, at regeringen har prioriteret lidt over 32 mio. kr. til en yderligere bunkebekæmpelse, ligesom der er sat penge af til, at de tidligere bunkebekæmpelsesindsatser kan videreføres. Vi kan ikke med et fingerknips løse problemerne her og nu, men ved at tilføre yderligere ressourcer allerede i år kan vi hjælpe med at lette presset hos domstolene.
Når det er sagt, kalder udfordringernes størrelse på, at der tages politisk ansvar for en langsigtet plan, hvor der tages mere grundlæggende fat om problemerne. Derfor er der også behov for at se på mere strukturelle ændringer hos domstolene gennem Rørdam-udvalget, som forberedelse af en ny flerårsaftale.
Regeringens ambitionen er, at vi lander en politisk aftale om domstolenes økonomi i år, som kan træde i kraft 1. januar 2024 – så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiderne ved domstolene.”
Retsordfører fra Venstre Preben Bang Henriksen siger:
”Ventetiderne er i dag et gigantisk retssikkerhedsmæssigt problem. 32 mio. kr. løser ikke problemet, men giver dog luft med henblik på etablering af et nyt, effektivt domstolssystem til gavn for borgerne. Når det i gennemsnit tager 2 år at opnå dom i byretten og yderligere 1½ år i landsretten, så er vi desværre derhenne, hvor almindelige mennesker opgiver at gennemføre et krav ved domstolene.
Sammen med øgede bevillinger skal der herudover ske en forenkling af retsplejen dvs. både civilret og strafferet. Venstre ser derfor frem til Rørdam-udvalgets forslag, der – sammen med de forslag, som Venstre allerede har lagt på bordet – burde resultere i et væsentligt forenklet, effektivt og brugervenligt domstolssystem.”
Retsordfører fra Moderaterne fra Henrik Rejnholt Andersen siger:
”Det er helt centralt for Moderaterne, at vi kan være med til give domstolene de rette ressourcer til den rigtige arbejdsmængde. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Finansministeriet har fundet 32,2 millioner kroner på finansloven til at få bugt med sagsbunkerne og nedbragt de stigende ventetider.”
Nyt udvalg ser på tiltag, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne
Regeringen har nedsat et udvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen for at sikre det bedst mulige grundlag for en ny flerårsaftale for domstolene. Udvalget skal bl.a. komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan smidiggøre sagsbehandlingen ved domstolene, så vi kan nedbringe sagsbehandlingstiderne. Udvalget har allerede afholdt en række møder og forventes at aflevere sine anbefalinger til regeringen løbende og afrapportere endeligt i sommeren 2023.
