Regeringen afsætter en reserve på ca. 1,8 milliarder kroner til domstolene på forslag til finanslov for 2024. Det har regeringen i dag præsenteret. Midlerne skal udgøre en del af den økonomiske ramme for de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for domstolene for 2024-2027.
Velfungerende domstole er en grundpille i retsstaten og velfærdssamfundet. Domstolene har de seneste år imidlertid været udfordret af en markant stigning i sagsbehandlingstiderne. Det udfordrer retssikkerheden for både de forurettede og de anklagede samt de borgere og virksomheder, der er part i civile sager. Det vil regeringen gøre op med i den kommende flerårsaftale, hvor regeringen bl.a. ønsker at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider, øge retssalskapaciteten og styrke it-understøttelsen.
Derfor afsætter regeringen på forslag til finanslov for 2024 en betydelig reserve på ca. 1,8 milliarder kroner i perioden 2024-2027 til brug for de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for domstolene. Midlerne vil bl.a. skulle finansiere videreførelsen af eksisterende bevillinger for i alt ca. 1,0 mia. kr., herunder midlertidige bunkebekæmpelsesindsatser samt nye initiativer i flerårsaftalen i perioden 2024-2027. Som led i forhandlingerne vil regeringen desuden lægge op til, at der skal findes yderligere finansieringsbidrag til flerårsaftalen.
Det er et markant historisk løft af domstolenes økonomi. Det skal ses i lyset af, at domstolene har været underlagt et omprioriteringsbidrag i de seneste flerårsaftaler, hvor der har været tilført betydelig færre midler til nye initiativer.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Det er ingen hemmelighed, at domstolene de seneste år bl.a. har været udfordret af meget lange sagsbehandlingstider, så både borgere og virksomheder har måttet vente alt for længe på at få deres sager afgjort. Det er et alvorligt problem, som vi skal have løst. Retssikkerhed handler også om, at man som forurettet eller som sigtet kan få sin sag afgjort inden for en rimelig tid. Derfor er jeg som justitsminister meget tilfreds med, at regeringen nu på finanslovforslaget afsætter ca. 1,8 mia. kr. til en meget markant styrkelse af domstolene over de kommende 4 år. Det vil gøre det muligt at ansætte flere dommere, jurister og mere administrativt personale til at løfte de store opgaver, domstolene står over for.
Det er et godt fundament for, at vi i dialog med Folketingets partier kan indgå en ny ambitiøs flerårsaftale, som kan mindske sagsbunkerne og reducere sagsbehandlingstiderne mærkbart over de kommende år. Jeg ser frem til at indlede de videre forhandlinger med Folketingets øvrige partier. Det er min ambition, at vi kan indgå en bred aftale, som kan træde i kraft den 1. januar 2024.
Retsordfører Preben Bang Henriksen (V) siger:
– Der er hermed tale om en massiv indsprøjtning til de danske domstole, hvor ventetiden er blevet helt uacceptabel. Samtidig ser vi i Venstre frem til en forenkling af retsplejen, jf. bl.a. mange af de forslag der er udarbejdet af Rørdam-udvalget.
Da de nye bevillinger desværre har en lang indkøringsperiode, er det her og nu vigtigt, at retspræsidenterne får indkaldt de pensionerede dommere, der har lyst til at medvirke i en bunkebekæmpelse.
Retsordfører Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) siger:
– Som advokat har jeg oplevet med egne øjne, hvordan domstolene i mange år har været under et massivt pres. Det er essentielt for danskernes retssikkerhed, at retssystemet fungerer optimalt. Derfor er jeg stolt og glad for, at vi i regeringen nu har afsat 1,8 milliarder kroner på forslag til finansloven til at løfte de udfordringer, som domstolene står overfor.
Regeringen vil som led i forhandlingerne i efteråret 2023 præsentere et samlet oplæg, herunder finansiering og håndtering af anbefalinger fra Rørdam-udvalget.
