Justitsministeren indkalder til pressemøde i dag kl. 18:00. Anledningen er offentliggørelsen af myndighedernes evaluering af indsatsen i forbindelse med terrorangrebet i København 14.-15. februar.
Rigspolitiet har afleveret myndighedernes samlede evaluering af indsatsen i forbindelse med det terrorangreb, der ramte København den 14. og 15. februar 2015. Justitsminister Mette Frederiksen holder derfor onsdag den 6. maj kl. 18:00 pressemøde.
Ved pressemødet vil der være fysiske eksemplarer af evalueringen til udlevering. Journalister er velkomne fra kl. 17:00, hvis de har behov for at opstille udstyr.
Pressemødet finder sted i Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.