Politidirektører udnævnes til København, Vestegnen og Nordjylland | Justitsministeriet

Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Nordjyllands Politi får udnævnt direktører.

Efter indstilling fra justitsminister Søren Pape Poulsen har Hendes Majestæt Dronningen udnævnt tre politidirektører i Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og Nordjyllands Politi fra den 1. juni 2017.

Politidirektør Anne Barbara Sidenius Tønnes er udnævnt til politidirektør i Københavns Politi.

Politidirektør Kim Christiansen er udnævnt til politidirektør i Københavns Vestegns Politi.

Chefanklager Anne Marie Roum Svendsen er udnævnt til politidirektør i Nordjyllands Politi.

Anne Barbara Sidenius Tønnes er 53 år og kommer fra en stilling som politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi. Anne Barbara Sidenius Tønnes har siden den 1. april 2017 fungeret i stillingen som politidirektør i Københavns Politi. Tidligere har hun bl.a. været vicepolitidirektør i Københavns Politi.

Kim Christiansen er 57 år og har været politidirektør i Københavns Vestegns Politi siden den 1. juni 2011. Kim Christiansen har tidligere bl.a. været statsadvokat for Sjælland.

Anne Marie Roum Svendsen er 49 år og kommer fra en stilling som chefanklager i Nordjyllands politi. Anne Marie Roum Svendsen har tidligere bl.a. været sekretariatschef i Nordjyllands Politi.

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top