Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler | Justitsministeriet

Justitsminister Nick Hækkerup vil etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismiddeltilsynet skal foretage tematiske tilsyn med behandlingen af udvalgte bevismidler samt føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens afdækning af og opfølgning på konstaterede og mulige fejl ved behandlingen af tekniske beviser. Som en del af justitsministerens opfølgning på den såkaldte teledata-sag blev det besluttet, at rammerne for og tilliden til politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser som fx teleoplysninger, fingeraftryk og DNA-materiale skulle styrkes. Derfor har justitsminister Nick Hækkerup netop sendt et lovforslag i høring, der bl.a. indebærer oprettelse af et nyt uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismiddeltilsynet skal føre tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos Rigspolitiet, politikredsene, Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den kommende nationale efterforskningsenhed. Tilsynet bliver etableret under samme ledelse som Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Lovforslaget er en revideret version af det lovudkast, der blev sendt i høring i februar 2020. Bevismiddeltilsynet vil for det første kunne gennemføre tematiske tilsyn med behandlingen af udvalgte bevistyper. Som noget nyt vil Bevismiddeltilsynet for det andet kunne føre tilsyn med, om myndighederne i tilstrækkelig grad har afdækket og adresseret fejl eller mulige fejl ved behandlingen af tekniske beviser, hvis sådanne konstateres. Myndighederne forpligtes til at orientere tilsynet, når der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser. Justitsminister Nick Hækkerup: ”I et velfungerende retssamfund skal vi have tillid til de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden bruger i straffesager. Teledata-sagen viste, at der er behov for, at vi får uvildige øjne på tekniske beviser som teledata. Det nye uafhængige tilsyn skal sikre, at forbehold og usikkerheder kommer frem i lyset. Som noget nyt foreslår vi, at tilsynet også skal kunne se på forløbet, der følger, efter at myndighederne har konstateret en potentiel fejl i behandlingen af tekniske beviser, så vi er sikre på, at eventuelle fejl bliver håndteret åbent, grundigt og ordentligt.” Derudover foreslås det med lovforslaget at udvide Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til at omfatte civilt personale i politiet og alle ansatte ved anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning. Endelig skal lovforslaget sikre, at politibetjente, der som led i udrykning registreres i ubemandede hastighedskontroller, som udgangspunkt ikke modtager bødeforelæg for hastighedsoverskridelser. Personalet vil derfor fremover som udgangspunkt undgå at skulle igennem en tidskrævende proces for at blive fritaget for fartbøder, som de har fået i forbindelse med udrykningskørsel foretaget som led i tjenesten. Lovforslaget er nu sendt i høring. For så vidt angår etablering af Bevismiddeltilsynet og udvidelsen af politiklageordningen forventes det at træde i kraft den 1. januar 2022. Justeringen af ordningen med fartbøder til politipersonale under udrykningskørsel forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.   Læs mere om lovforslaget her.   Fakta om tilsynet: Bevismiddeltilsynet bliver placeret under ledelse af direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Bevismiddeltilsynets sekretariat vil bestå af en sekretariatschef og en række juridiske medarbejdere samt personer med efterforskningsmæssig og analytisk baggrund og relevant administrativt personale. Det nye tilsyn vil skulle påse: at der generelt er udarbejdet tilstrækkelige og relevante procedurer og retningslinjer for behandlingen af tekniske beviser, at de fastsatte procedurer og retningslinjer bliver efterlevet af myndighederne, at forbehold og usikkerheder, der knytter sig til karakteren af et teknisk bevis, er beskrevet tilstrækkeligt, at oplysninger om forbehold og usikkerheder knyttet til de pågældende beviser fremgår af sagen og fremlægges i relevant omfang, at politiets og anklagemyndighedens afdækning af og opfølgning på konstaterede eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser er tilstrækkelig.   Det uafhængige tilsyn kan bl.a. komme på tilsynsbesøg og lave stikprøvekontroller ved at kalde afsluttede straffesager ind til gennemsyn. Tilsynet skal medvirke til at sikre, at der er fuld åbenhed om forbehold og usikkerheder, der konkret måtte knytte sig til tekniske beviser (f.eks. teleoplysninger, fingeraftryk, DNA-materiale eller våbenspor). Tilsynet retter sig ikke mod enkeltsager eller enkeltpersoner, men tilsynet vil bl.a. kunne tage temaer op som f.eks. myndighedernes håndtering af DNA-beviser eller teledata. Endvidere vil myndighederne skulle orientere tilsynet, når der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser, så tilsynet kan påse, at der i tilstrækkeligt omfang følges op herpå. Tilsynet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Folketinget og offentliggøres.

Justitsminister Nick Hækkerup vil etablere et uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismiddeltilsynet skal foretage tematiske tilsyn med behandlingen af udvalgte bevismidler samt føre tilsyn med politiets og anklagemyndighedens afdækning af og opfølgning på konstaterede og mulige fejl ved behandlingen af tekniske beviser.

Som en del af justitsministerens opfølgning på den såkaldte teledata-sag blev det besluttet, at rammerne for og tilliden til politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser som fx teleoplysninger, fingeraftryk og DNA-materiale skulle styrkes. Derfor har justitsminister Nick Hækkerup netop sendt et lovforslag i høring, der bl.a. indebærer oprettelse af et nyt uafhængigt tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Bevismiddeltilsynet skal føre tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos Rigspolitiet, politikredsene, Rigsadvokaten, statsadvokaterne og den kommende nationale efterforskningsenhed. Tilsynet bliver etableret under samme ledelse som Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Lovforslaget er en revideret version af det lovudkast, der blev sendt i høring i februar 2020. Bevismiddeltilsynet vil for det første kunne gennemføre tematiske tilsyn med behandlingen af udvalgte bevistyper. Som noget nyt vil Bevismiddeltilsynet for det andet kunne føre tilsyn med, om myndighederne i tilstrækkelig grad har afdækket og adresseret fejl eller mulige fejl ved behandlingen af tekniske beviser, hvis sådanne konstateres. Myndighederne forpligtes til at orientere tilsynet, når der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser.

Justitsminister Nick Hækkerup:

”I et velfungerende retssamfund skal vi have tillid til de tekniske beviser, som politiet og anklagemyndigheden bruger i straffesager. Teledata-sagen viste, at der er behov for, at vi får uvildige øjne på tekniske beviser som teledata. Det nye uafhængige tilsyn skal sikre, at forbehold og usikkerheder kommer frem i lyset. Som noget nyt foreslår vi, at tilsynet også skal kunne se på forløbet, der følger, efter at myndighederne har konstateret en potentiel fejl i behandlingen af tekniske beviser, så vi er sikre på, at eventuelle fejl bliver håndteret åbent, grundigt og ordentligt.”

Derudover foreslås det med lovforslaget at udvide Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til at omfatte civilt personale i politiet og alle ansatte ved anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning. Endelig skal lovforslaget sikre, at politibetjente, der som led i udrykning registreres i ubemandede hastighedskontroller, som udgangspunkt ikke modtager bødeforelæg for hastighedsoverskridelser. Personalet vil derfor fremover som udgangspunkt undgå at skulle igennem en tidskrævende proces for at blive fritaget for fartbøder, som de har fået i forbindelse med udrykningskørsel foretaget som led i tjenesten.

Lovforslaget er nu sendt i høring. For så vidt angår etablering af Bevismiddeltilsynet og udvidelsen af politiklageordningen forventes det at træde i kraft den 1. januar 2022. Justeringen af ordningen med fartbøder til politipersonale under udrykningskørsel forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.

 

Læs mere om lovforslaget her.

 

Fakta om tilsynet:

Bevismiddeltilsynet bliver placeret under ledelse af direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Bevismiddeltilsynets sekretariat vil bestå af en sekretariatschef og en række juridiske medarbejdere samt personer med efterforskningsmæssig og analytisk baggrund og relevant administrativt personale.

Det nye tilsyn vil skulle påse:

  1. at der generelt er udarbejdet tilstrækkelige og relevante procedurer og retningslinjer for behandlingen af tekniske beviser,
  2. at de fastsatte procedurer og retningslinjer bliver efterlevet af myndighederne,
  3. at forbehold og usikkerheder, der knytter sig til karakteren af et teknisk bevis, er beskrevet tilstrækkeligt,
  4. at oplysninger om forbehold og usikkerheder knyttet til de pågældende beviser fremgår af sagen og fremlægges i relevant omfang,
  5. at politiets og anklagemyndighedens afdækning af og opfølgning på konstaterede eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser er tilstrækkelig.

 

Det uafhængige tilsyn kan bl.a. komme på tilsynsbesøg og lave stikprøvekontroller ved at kalde afsluttede straffesager ind til gennemsyn. Tilsynet skal medvirke til at sikre, at der er fuld åbenhed om forbehold og usikkerheder, der konkret måtte knytte sig til tekniske beviser (f.eks. teleoplysninger, fingeraftryk, DNA-materiale eller våbenspor). Tilsynet retter sig ikke mod enkeltsager eller enkeltpersoner, men tilsynet vil bl.a. kunne tage temaer op som f.eks. myndighedernes håndtering af DNA-beviser eller teledata. Endvidere vil myndighederne skulle orientere tilsynet, når der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved behandlingen af tekniske beviser, så tilsynet kan påse, at der i tilstrækkeligt omfang følges op herpå. Tilsynet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed. Beretningen sendes til Folketinget og offentliggøres.

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top