Justitsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der med mange vigtige ændringer i Grønlands retsplejelov og kriminallov blandt andet skal sætte ind over for seksuelt misbrug af børn og styrke ofres retssikkerhed – og så skal der gennemføres en reform af politiet og anklagemyndigheden i relation til grønlandske sager.
Justitsministeren fremsætter i dag et omfangsrigt lovforslag, som med en lang række ændringer af Grønlands retsplejelov og kriminallov skal styrke justitsområdet i Grønland. Lovforslaget er blevet til i tæt dialog med Naalakkersuisut, Grønlands regering, og bygger derudover på drøftelser i Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Lovforslaget skal blandt andet – på baggrund af anbefalinger fra en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe og i tillæg til andre initiativer – sætte ind over for seksuelle overgreb mod børn. For eksempel skal foranstaltningsniveauet (som i Danmark kaldes strafniveauet) for voldtægt af en person under 18 år forhøjes med 50 pct. i forhold til i dag. Det betyder, at sager, som i dag vil blive afgjort med frihedsberøvelse i mellem 2,5 år og 3,5 år, efter lovændringen vil blive afgjort med frihedsberøvelse i mellem 3,5 år og 5 år. Derudover skal der skabes hjemmel til at overføre seksualforbrydere til Anstalten i Nuuk, hvor der oprettes særlige motivationsbehandlingspladser for indsatte, der har begået overgreb – så de kan få den rette behandling, og man derved kan forebygge nye overgreb.
Læs lovforslaget her.
”Ingen børn bør nogensinde opleve at blive udsat for et seksuelt overgreb. Det er mit håb, at lovforslaget – i tillæg til flere andre initiativer – vil bidrage til at mindske antallet af seksuelle overgreb i fremtiden og gøre en forskel for børn og unge i Grønland. Vi har løbende – i tæt samarbejde med Grønland – sat ind med en række initiativer for at styrke justitsområdet i Grønland, og for at holde samfundet trygt og sikkert. Med lovforslaget tager vi endnu et skridt mod vores mål om at styrke retssikkerheden i Grønland,” siger justitsminister Nick Hækkerup.
Lovforslaget skal også styrke retssikkerheden for ofre, der har været udsat for forbrydelser. Blandt andet skal der indføres regler om bedre vejledning og information til forurettede i kriminalsager. Desuden skal der indføres en underretningspligt for politiet, så forurettede blandt andet bliver underrettet, når gerningsmanden løslades eller under afsoningen medvirker i optagelsen af et tv- eller radioprogram. Lovforslaget udvider også mulighederne for, at forurettede kan få beskikket en bistandsbisidder, som kan støtte og vejlede den forurettede i forbindelse med afhøringer ved politiet og ved en eventuel senere retssag.
”Jeg ser frem til, at Folketinget påbegynder behandlingen af lovpakken, så de mange gode tiltag kan blive iværksat. Øget beskyttelse af ofre, bedre information til ofre for forbrydelser, en forhøjelse af foranstaltningsniveauet ved seksuelle overgreb på børn og mulighed for at iværksætte behandling overfor krænkerne er alle emner, der står højt på den politiske dagsorden i Grønland. Samlet vil det medvirke til at løfte retssikkerheden og retsfølelsen for borgerne,” siger Naalakkersuisoq for Finanser, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen.
Der skal også gennemføres en reform af Grønlands politi og anklagemyndighed – den største reform i nyere tid. Det indebærer blandt andet, at Grønlands Politi organisatorisk ligestilles med de øvrige politikredse ved, at der implementeres samme type administrative over-/underordnelsesforhold mellem justitsministeren, rigspolitichefen og politidirektøren, som i dag gælder for den øvrige del af dansk politi. Reformen skal skabe bedre rammer for politiets arbejde i politikredsen og sikre en bedre koordinering og strategisk styring af dansk politi som helhed. Samtidig skal Den Uafhængige Politianklagemyndighed have kompetence til at undersøge og træffe afgørelser i politiklagesager i Grønland.
Lovforslaget lægger også op til at iværksætte initiativer for at modvirke alkohol- og narkotikamisbrug i anstalterne. Det foreslås, at anstalterne kan stille krav om, at besøgende undersøges for besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer. Derudover foreslås det, at der kan foretages udåndings- og urinprøvekontrol af indsatte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på at undersøge for eventuelt indtag af alkohol, euforiserende stoffer mv.
