Justitsminister Mattias Tesfaye besøger i dag Nyborg Fængsel for at tale om erfaringerne med at håndtere de hårdeste indsatte og om chikane, trusler og vold mod fængselsansatte. Offentligt ansatte oplever i stigende grad chikane, vold og trusler, og der er eksempler på, at reglerne om aktindsigt misbruges til at chikanere offentligt ansatte. Det er uacceptabelt, hvis retten til aktindsigt udnyttes til at chikanere de ansatte. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti ønsker derfor med et nyt lovforslag at sætte ind over for chikanøse aktindsigtsanmodninger og at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte, så navne på offentligt ansatte i højere grad end i dag kan undtages fra retten til aktindsigt.
Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge, både når de er på arbejde, og når de holder fri. Desværre er der eksempler på, at retten til aktindsigt udnyttes til at få oplysninger om offentligt ansattes fulde navne, som efterfølgende bruges til at chikanere de ansatte. Den viden kan desuden bruges til at skaffe yderligere personlige oplysninger om den ansatte, f.eks. om bopæl, telefonnummer eller familiemedlemmer. Oplysninger, som kan bruges som pressionsmiddel eller til at chikanere den ansatte.
Der er over de seneste 5 år set et markant fald i antallet af episoder med vold og trusler mod fængselsbetjente, men en spørgeskemaundersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer i 2020 viste dog, at ca. en fjerdedel af de medvirkende havde oplevet chikane i deres fritid. Justitsminister Mattias Tesfaye besøger derfor i dag Nyborg Fængsel for netop at høre om de hændelser og oplevelser, der har været med chikane af fængselsbetjente.
Samtidig viser tal fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, at antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte er steget markant fra 2010 til 2021. Mens der i 2010 var 3.183 anmeldelser, var der 7.963 anmeldelser i 2021. Antallet af sigtelser er steget fra 2.883 til 6.399, mens antallet af tiltaler er steget fra 2.325 til 4.536 i samme periode.
Derfor vil regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti nu med en ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven sikre, at beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt styrkes. Det gælder særligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og på det sociale område.
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen er meget tilfreds med, at der nu arbejdes for at begrænse muligheden for aktindsigt i forhold til fængselsbetjente: “Det er glædeligt, at partierne anerkender vores sikkerhed og tager ansvar for den. Det er meget positivt.”
Justitsminister Mattias Tesfaye siger:
”Offentlige ansatte går hver dag på arbejde for at sikre, at du og jeg kan føle os trygge. Vi har som samfund en særlig forpligtelse til at passe på dem, både når de er på arbejde, og når de har fri. Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fremsætte et lovforslag, som kan bidrage til, at offentligt ansatte har et trygt liv både på og uden for arbejdspladsen.”
Preben Bang Henriksen (Venstre) siger:
”Reglerne om aktindsigt er ikke skabt til chikane mod offentlig ansatte. Derfor er det godt, at der nu lægges begrænsninger ind overfor oplysninger om ansatte i de danske fængsler.
Vort fængselspersonale udfører i forvejen et vigtigt og farligt job under vanskelige omstændigheder. Så meget desto mere skal vi fra samfundets side bakke op bag personalet, og når en ændring af reglerne om aktindsigt kan være medvirkende til at forbedre forholdene for de ansatte og deres familier, så får lovændringen selvfølgelig Venstres fulde opbakning.”
Britt Bager (Det Konservative Folkeparti) siger:
”Offentligt ansattes sikkerhed er en topprioritet for Det Konservative Folkeparti. Vi skal aldrig tolerere, at offentligt ansatte bliver chikaneret i deres fritid, og derfor skal vi lukke de huller, der gør det muligt. Jeg er meget glad for, at vi nu styrker deres tryghed, for vi står aldrig på de kriminelles side.”
Lovforslaget lægger bl.a. op til følgende tiltag:
- Tærsklen for, hvornår en myndighed kan afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, sænkes betydeligt.
- Det vil gøre det muligt at afslå sådanne anmodninger i videre omfang end i dag.
- Der skal – også uden for chikanetilfælde – lægges vægt på offentligt ansattes tryghed, når en myndighed skal vurdere, om den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag.
- Denne del af forslaget sigter i første række til offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere. Det kan f.eks. være ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien og på det sociale område.
- Hvis den ansatte udtaler sig imod udlevering af sit navn, og dette er nærmere begrundet, vil udgangspunkt være, at navnet ikke skal udleveres i forbindelse med aktindsigt.
- Lovforslaget har ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres adgang til aktindsigt.
Baggrund
Et udkast til lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 7. juli med høringsfrist den 18. august 2022. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i oktober 2022. Læs lovudkastet her.
Forligspartierne bag offentlighedsloven (regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti) er enige om de foreslåede ændringer af offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Tal fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten viser en markant stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler for straffelovens bestemmelser om chikane, vold og trusler mv. mod offentligt ansatte (straffelovens §§ 119, stk. 1 og 2, 119 a og 121) fra 2010 til 2021:
