Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag fremsat et lovforslag om revision af reglerne om konkurskarantæne, som bl.a. skal gøre det muligt på sigt at give private adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret.
Det er uacceptabelt, at nogle forsøger at udnytte konkurssystemet til at snyde uskyldige kunder, leverandører og andre, som man skylder penge. Det var én af grundene til, at der i 2014 blev indført regler om konkurskarantæne.
Reglerne indebærer, at ledelsesmedlemmer, der i tiden inden en erhvervsvirksomheds konkurs har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan blive pålagt en konkurskarantæne. Det kan f.eks. være, fordi de i længere tid ikke har afregnet den korrekte moms og skat, eller at de har indgået i en stråmandskonstruktion, hvor den daglige ledelse af virksomheden faktisk varetages af andre end de personer, der er registreret som selskabets ledelse.
En konkurskarantæne medfører, at den karantænepålagte i en vis periode ikke må indgå i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt. Erhvervsstyrelsen fører et register over pålagte karantæner.
Konkurskarantænereglerne har over de seneste 10 år medført flere tusinde sager om konkurskarantæne. De mange karantænesager har givet et mere klart billede af reglernes anvendelighed, men også medført problemstillinger, der ikke var forudset ved reglernes indførelse. Bl.a. på den baggrund gennemførte Konkursrådet en gennemgang af konkurskarantænereglerne med henblik på at komme med forslag til justeringer af reglerne.
Lovforslaget, som i dag er blevet fremsat, indeholder bl.a. hjemmel til, at private på sigt kan få adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret. I dag er reglerne sådan, at det kun er udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret. Det betyder, at man f.eks. som håndværker ikke har mulighed for at tjekke, om den person, man er ved at indgå en aftale med, er pålagt en konkurskarantæne. Det vurderes, at en offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret vil medvirke til at sikre et mere effektivt konkurskarantænesystem, som i højere grad kan være med til at sikre forbrugere og erhvervsdrivende mod potentielle tab.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi har mange dygtige og hæderlige erhvervsdrivende i Danmark. Men der er desværre også nogle, som på en groft uforsvarlig vis misbruger selskaber til at påføre forbrugere, erhvervsdrivende og det offentlige store økonomiske tab. Det har givet anledning til en masse sager om konkurskarantæne, som viser, at reglerne har haft en effekt i den virkelige verden.
Derfor vil vi styrke effektiviteten af reglerne om konkurskarantæne. Lovforslaget, som regeringen i dag har fremsat, skal gennemføre en række forslag på baggrund af Konkursrådets gennemgang af reglerne og skal gøre det muligt på sigt at give private adgang til konkurskarantæneregisteret. Det vil kunne bidrage til, at håndværkeren, rengøringsfirmaet eller privatpersonen i højere grad selv kan være med til at sikre sig mod potentielle tab.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
– Dansk erhvervsliv er grundlæggende kendetegnet ved ordentlige, tillidsfulde og driftige virksomheder. Men vi ser desværre også sager, hvor den tillid brydes og udnyttes, og det kan i de værste tilfælde have store økonomiske konsekvenser for samarbejdspartnere, virksomheder og helt almindelige borgere. Derfor er jeg glad for, at vi med det nye lovforslag øger gennemsigtigheden, så offentligheden får mulighed for at undersøge om en person, som de indgår en kontrakt med, er pålagt en konkurskarantæne. På den måde kan man bedre værne sig mod tab.
Skatteminister Jeppe Bruus siger:
– På sigt bliver det muligt for private at tjekke personkredsen bag virksomheder i konkurskarantæneregisteret. Det er godt, fordi det kan være med til at forebygge, at der bliver lavet aftaler med personer og virksomheder, som unddrager sig skattebetaling og dermed snyder fællesskabet. Ligesom tiltaget kan have en præventiv effekt over for dem, der overvejer at snyde. Derfor er det meget positivt, at vi med lovforslaget nu styrker kampen mod konkursrytteri.
Baggrund
Konkursrådet afgav i sommeren 2023 en betænkning med forslag til revision af konkurskarantænereglerne. Rådet opstillede bl.a. fire modeller for, hvordan man kunne give større indsigt i konkurskarantæneregisteret. På baggrund af forslagene har regeringen valgt en model, der giver offentligheden fuld adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregisteret. Det betyder, at man som borger vil kunne søge på en person og på den måde se, om personen er pålagt en konkurskarantæne.
Med lovforslaget lægges der op til, at der i en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler for offentlighedens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret, herunder hvilke oplysninger der vil være tilgængelige i registeret, og hvilke parametre der vil kunne søges på.
Den it-mæssige understøttelse af adgangen til registeret er endnu ikke på plads, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvornår offentligheden kan få adgang til registeret. Det er Erhvervsstyrelsen, der administrerer konkurskarantæneregisteret.
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014. Pr. 16. februar 2024 er der i medfør af reglerne pålagt i alt 11.711 konkurskarantæner.
Lovforslaget indeholder en lang række elementer, som bygger på en betænkning fra Konkursrådet. Med lovforslaget lægges der bl.a. også op til at præcisere, at deltagelse i en stråmandskonstruktion som udgangspunkt skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse. Reglerne om konkurskarantæne udvides desuden til at gælde i visse tilfælde under en rekonstruktionsbehandling. Derudover indeholder lovforslaget en række ændringer af de processuelle regler knyttet til konkurskarantænesagerne og præciseringer som følge af den praksis, der har udviklet sig siden reglernes ikrafttræden i 2014.
Læs hele lovforslaget her.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
