Regeringen og Folketinget vil ikke acceptere antisemitisme. Derfor blev alle Folketingets partier i juni enige om 12 nye initiativer, der skal styrke bekæmpelsen af antisemitisme. Enkelte af disse initiativer kræver lovændringer, og som følge heraf har justitsminister Peter Hummelgaard i dag sendt et lovforslag i høring, der bl.a. skal give politiet mulighed for i særlige tilfælde at aktivere strafskærpelser på 50 procent for hadforbrydelser.
Danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark, men siden Hamas’ terrorangreb i oktober sidste år er der sket en uacceptabel opblussen i antisemitismen i Danmark. Den seneste rapport fra Det Jødiske Samfund viser, at antallet af antisemitiske hændelser i Danmark er steget fra ni indberetninger i 2022 til 121 indberetninger i 2023. Det er det højeste antal antisemitiske hændelser, som Det Jødiske Samfund nogensinde har registreret. Derudover viser tal fra politiet, at der siden den 7. oktober 2023 til og med den 1. oktober 2024 er registeret i alt 261 anmeldelser og 59 sigtelser om hadforbrydelser, som er tilknyttet søgenøglen ”jødedom”. Senest er en person i september måned blevet sigtet efter straffelovens terrorparagraf i en sag om et brandattentat mod en jødisk beboer i København.
Samtlige partier i Folketinget blev i juni enige om at styrke indsatsen mod antisemitisme med 12 konkrete initiativer, herunder initiativer der kræver lovændringer.
Justitsministeren har derfor i dag sendt et lovforslag i høring, som skal:
- Indføre hjemmel til, at Rigspolitiet kan fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (skærpet strafperiode), hvor straffen skærpes for hadforbrydelser, hvis en hændelse – som f.eks. Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år – efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser. Strafskærpelsen vil være på 50 procent.
- Indføre hjemmel til, at politiet forud for en forestående begivenhed, f.eks. et bestemt optog eller arrangement, for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor straffen skærpes for hadforbrydelser, hvis det konkret vurderes, at begivenheden vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Strafskærpelsen vil være på 50 procent.
- Afskaffe det danske særkrav om forudgående retskendelse, når det kommer til at kunne anvende redskaberne i EU-forordningen om terrorrelateret indhold online fra 2021 (den såkaldte TCO-forordning). Det betyder, at myndighederne hurtigere og nemmere vil kunne udstede påbud, om, at hostingtjenesteydere (f.eks. sociale medier) skal fjerne terrorrelateret indhold på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– I september blev en person sigtet for terror i forbindelse med et brandattentat mod en jødisk beboer. Det er rystende. Danske jøder skal ikke udsættes for terror, chikane eller trusler, og antisemitismen må aldrig igen sprede sin gift i samfundet. Det er vi heldigvis enige om i Folketinget, og jeg har i dag sendt et lovforslag i høring, som bl.a. betyder, at politiet skal kunne aktivere en strafskærpelseszone forud for en bestemt begivenhed, hvis politiet vurderer, at der er en risiko for en ekstraordinær stigning i hadforbrydelser.
Læs lovforslaget her.
De 12 initiativer, som alle Folketingets partier blev enige om, kan læses her.
