Nye initiativer skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente | Justitsministeriet

VIVE har i dag offentliggjort de endelige resultater af deres kortlægning og evaluering af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente. Overordnet set viser resultaterne, at politi- og fængselsbetjentes arbejde er blevet mere krævende og psykisk belastende. Justitsministeren tager derfor en række initiativer i politiet og kriminalforsorgen for at styrke myndighedernes håndtering og forebyggelse af PTSD hos medarbejderne.

Justitsminister Nick Hækkerup igangsatte i efteråret 2019 en ekstern kortlægning af omfanget af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente i Danmark, Grønland og Færøerne samt en evaluering af den eksisterende indsats i politiet og kriminalforsorgen. Kortlægningen og evalueringen er blevet gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der i dag har offentliggjort de endelige resultater. Kortlægningen viser overordnet, at 3,7 pct. af de nuværende politibetjente ifølge spørgeskemaundersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for PTSD, mens 13,5 pct. af fængselspersonalet opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Generelt mener både politi- og fængselsbetjente, at de eksisterende indsatser og støttetiltag overordnet fungerer godt, men peger på en række strukturelle, kulturelle og organisatoriske forhold, som i praksis udgør barrierer for indsatserne.

Justitsministeren vil derfor hurtigst muligt igangsætte en række initiativer, der skal være med til at styrke indsatsen for PTSD-ramte politi- og fængselsbetjente:

  • Politiet skal bl.a. øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø i lederudviklingsforløb og yderligere udvikle opfølgningen efter voldsomme hændelser (debriefinger).
  • Regeringen vil derudover med en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden uddanne 300 ekstra politibetjente, som i de kommende år vil styrke politiet og lette presset på politibetjentene.
  • Kriminalforsorgen skal bl.a. styrke beredskabet og opfølgningen efter hændelser i tjenesten, igangsætte forebyggende psykologsamtaler og oprette en ny kontaktpersonsordning.
  • Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2021 afsat ca. 95 mio. kr., der bl.a. skal gå til at styrke kapaciteten i kriminalforsorgen og lette presset på fængselspersonalet.
  • Justitsministeren vil drøfte med forligskredsen bag kriminalforsorgens flerårsaftale, hvordan udfordringerne kan håndteres frem mod, at der skal forhandles en ny flerårsaftale i efteråret 2021, hvor der skal tales om de grundlæggende strukturelle problemer i fængsler og arresthuse.

 

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:

Vores politi- og fængselsbetjente løser en enormt vigtig samfundsopgave og bidrager helt afgørende til vores allesammens tryghed og sikkerhed. Derfor ser jeg med stor alvor på omfanget af PTSD-ramte betjente. Jeg nu har nu bedt Rigspolitiet og kriminalforsorgen om at igangsætte en række initiativer, der skal være med til at forbedre den nuværende indsats for PTSD-ramte medarbejdere. Og derudover vil vi med den kommende flerårsaftale for politiet samt finanslov for 2021 afsætte flere midler til politiet og fængslerne, så vi kan lette arbejdspresset for de ansatte. Vi har et ansvar for at sikre, at betjente, der udsættes for voldsomme hændelser på arbejdspladsen, og som rammes af f.eks. PTSD, får den støtte og hjælp, de har brug for. Det skylder vi dem.”

 

Grønlandske betjente

Kortlægningen viser samtidigt, at 9,5 pct. af de grønlandske politibetjente og 24,3 pct. af de grønlandske anstaltsbetjente ifølge spørgeskemaundersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for PTSD.

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:

”Resultaterne fra VIVE er alarmerende. Der er alt for mange politi- og anstaltsbetjente i Grønland med belastningsreaktioner som f.eks. PTSD. Det er alvorligt og derfor utrolig vigtigt, at vi for første gang nu har fået kortlagt problemets omfang, så vi kan forsøge at få taget hånd om det fremadrettet. Jeg vil i første omgang gå i dialog med myndighederne, forbundene, de grønlandske folketingsmedlemmer og landsstyret om, hvordan vi får målrettet indsatsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.”

Læs rapporten.

 

Fakta om nye tiltag i indsatsen mod PTSD

Rigspolitiet igangsætter følgende tiltag:

  • Efter voldsomme hændelser, f.eks. et alvorligt trafikuheld, sager, der involverer børn, eller hvor betjentes liv er i fare, afholdes såkaldte ”debriefinger”, hvor en psykolog gennemgår hændelsesforløbet med de involverede betjente. Rigspolitiet vil yderligere udvikle opfølgningen efter voldsomme hændelser gennem nye former for debriefinger, der lettere kan gennemføres i praksis.
  • Yderligere støtte til betjente med svære psykiske belastninger med henblik på, at betjentene kan komme i behandling i det
    offentlige sundhedsvæsen. Det kunne f.eks. være hjælp til at beskrive de voldsomme hændelser, som betjenten har været udsat for.
  • Øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i lederudviklingsforløb, herunder på ledernes rolle i opfølgningen over for medarbejderne.
  • Hjælpen til danske betjente, der i en periode gør tjeneste i Grønland, styrkes. Det indebærer bl.a., at alle betjentene er i kontakt
    med en psykolog både før, under og efter tjenesten i Grønland.
  • Der er igangsat tiltag for de grønlandske politibetjente. Tiltagene skal følges tæt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen igangsætter følgende tiltag:

  • Styrket beredskab og opfølgning efter hændelser, herunder bl.a. øget fokus på oplæring af nye ledere, årlig opfølgningsdag om kriseberedskab og krisehåndtering for alle chefer, ledere og vagthavende samt overvejelser om anvendelse af psykologer i videre omfang ved debriefing og defusing.
  • Iværksættelse af forebyggende psykologsamtaler, hvor medarbejdere, der oplever at være udsat for høje følelsesmæssige
    krav, tilbydes en ”forebyggelsessamtale”.
  • Ny støttepersonsordning, hvor alvorligt tilskadekomne sygemeldte medarbejdere, der er i risiko for at miste tilknytningen
    til arbejdsmarkedet, kan få råd og bistand af en ekstern leverandør.
  • Udvidelse af samarbejdet med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning om projektet ”Integreret Voldsforebyggelse”, herunder en
    kortlægning af den eksisterende forebyggelsespraksis på udvalgte afdelinger, afholdelse af seminarer med medarbejdere
    og ledere om bl.a. indsatser til at forebygge vold og trusler.
  • Pilotprojekt vedrørende regelmæssige og systematiske møder med en fast spørgeramme om efterbearbejdelse af høje følelsesmæssige krav og empatitræthed igangsættes i Område Syddanmark i efteråret 2020. Projektet evalueres i 2021 og kan efterfølgende udbredes (på baggrund af erfaringer fra pilotprojektet).
  • Afdækning af muligheden for tilbud om rokering til medarbejdere, der har behov.
  • Fokus på at forebygge mobning og chikane.Tiltagene drøftes løbende med henholdsvis Politiforbundet og Fængselsforbundet.

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top