Justitsminister Nick Hækkerup lancerer i dag tre nye initiativer, der skal sætte ind over for affyring af fyrværkeri mod personer og anden tilsvarende farlig og utryghedsskabende adfærd. Initiativerne præsenteres blandt andet på baggrund af flere episoder fra jul og nytår 2019, hvor der blev skudt med fyrværkeri mod politi, brandfolk og almindelige borgere.
I december sidste år var vi vidne til ca. 250 alvorlige episoder, hvor fyrværkeri blev brugt til at beskyde politiet, beredskabsfolk og i enkelte tilfælde tilfældige folk på gaden. Det kan forhindre politi og brandvæsen i at komme frem til vigtige opgaver og i værste fald være direkte livsfarligt for de personer, der beskydes. Justitsministeren varslede derfor en skærpet indsats og bad Rigsadvokaten om at se på det strafferetlige værn mod disse episoder.
Regeringen ønsker at komme den utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum til livs, og derfor præsenterer justitsminister Nick Hækkerup i dag tre nye initiativer.
- Ny selvstændig bestemmelse i straffeloven (§ 119 b) om angreb med genstande (herunder sten og fyrværkeri) på personer i offentlig tjeneste eller hverv for at understrege forbrydelsens alvor. Samtidig skærpes straffen med en tredjedel. Det betyder, at det, der i dag giver 6 måneders fængsel, fremover skal takseres til 8 måneder i stedet.
- Strafskærpelse på en tredjedel for overtrædelse af straffelovens § 252 om forvoldelse af fare for nogens liv eller førlighed ved affyring eller kast af genstande mod andre (herunder sten og fyrværkeri).
- Forstærket indsats fra politiet i risikoperioden, der sikrer en tidligere og fokuseret forebyggende indsats i de særligt berørte områder.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Vi var sidste år vidner til vanvittige episoder, hvor tankeløse og afstumpede personer affyrede fyrværkeri mod sagesløse mennesker på gaden eller mod politi og brandvæsen, som blot passede deres arbejde. Regeringen har varslet et opgør med utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum, og første skridt bliver strafskærpelser og en intensiveret indsats fra politiets side på dette område. Vi sender nu et klart signal om, at stenkast og affyring af fyrværkeri mod personer er langt over grænsen for, hvad vi som samfund vil acceptere”.
Regeringen vil fortsat have fokus på at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd yderligere.
De to første initiativer udmøntes i et lovforslag, der nu sendes i høring. Lovforslaget forventes at træde i kraft 15. december forud for fyrværkerisalget.
Fakta:
Justitsministeren bad i kølvandet på de alvorlige fyrværkerihændelser i julen 2019 Rigsadvokaten om at undersøge det nuværende strafniveau. Rigsadvokaten har oplyst, at straffen for angreb med genstande på personer i offentlig tjeneste typisk ses udmålt i niveauet fra fængsel i 4 måneder til fængsel i 9 måneder, mens straffen for forsætlig fareforvoldelse ved affyring af fyrværkeri mv. typisk ses udmålt i niveauet fængsel i 10-60 dage. Med justitsministerens lovforslag vil begge dele fremover blive skærpet med en tredjedel.
Om initiativerne
For det første vil ministeren indsætte en selvstændig paragraf i straffeloven, der omhandler angreb med genstande, herunder sten og fyrværkeri, mod personer i offentlige tjeneste så som politibetjente, brandfolk og sygeplejersker. Indsættelsen af en selvstændig bestemmelse skal sende et klart signal om, at den slags kriminalitet ikke accepteres i Danmark. Samtidig skærpes straffen med en tredjedel. Det betyder konkret, at det, der i dag giver 6 måneders fængsel, fremover skal takseres til 8 måneder i stedet.
For det andet vil ministeren ligeledes skærpe straffelovens § 252 om forvoldelse af fare for nogens liv eller førlighed ved affyring eller kast af genstande mod andre, herunder sten og fyrværkeri, med en tredjedel.
For det tredje vil politiet øge og intensivere politiets tilstedeværelse og den forebyggende indsats op til nytår, hvilket skal sikre, at der sættes tidligt ind i de særligt berørte områder, herunder med information om den nye strafskærpelse, så der sikres en helhedsorienteret indsats.
Politiets forebyggende indsats består bl.a. i lokalpolitiets arbejde i udsatte boligområder, der giver politiet et kendskab til områdets børn og unge. Kontakten til lokalmiljøet skal være med til at sikre et lavt konfliktniveau i de situationer, hvor der opstår uroligheder. Desuden samarbejder politiet med lokalmiljøet med henblik på at identificere potentielle uromagere og gennemføre bekymringssamtaler med børn og unge, der er i risiko for at begå lovbrud. De forebyggende tiltag intensiveres i perioden op til nytår, hvor der er øget risiko for uroligheder.
