To nye delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet er nu blevet offentliggjort. Evalueringerne handler om screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet samt ungefaglige undersøgelser og indstillinger til brug for nævnets afgørelser.
I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ”Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser”. I den forbindelse blev det besluttet, at der skulle foretages en evaluering af reformen efter en passende tid. Den første delevaluering, der omhandler nævnsmødet, blev offentliggjort i maj 2021, og Justitsministeriets Forskningskontor har nu færdiggjort to nye delevalueringer.
Læs evalueringerne her: Delevaluering om screening og henvisning og Delevaluering om ungefaglige undersøgelser og indstillinger.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Jeg er glad for, at de nyeste evalueringer peger på, at der har været succes med at få mange af de rette børn og unge for Ungdomskriminalitetsnævnet, inden de ender i en kriminel løbebane. For en af vores vigtigste opgaver som samfund er at hjælpe vores unge på kanten af kriminalitet på rette spor. Ungdomskriminalitetsnævnet har i den forbindelse været et nyt afgørende redskab, og derfor følger vi nøje med i, hvordan nævnets arbejde forløber. Evalueringerne peger dog også på nogle udfordringer. Flere fagpersoner vurderer, at der er en gruppe af børn og unge, som er i fødekæden til den hårde kerne, men som desværre ikke opfylder de nuværende betingelser for at komme i nævnet. Derudover indstiller kommunerne simpelthen for lidt til straksreaktioner. Det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Vi arbejder derfor i øjeblikket på et lovforslag til fremsættelse i det nye år, der bl.a. handler om øget brug af straksreaktioner.”
Regeringen lancerede den 14. november 2021 12 nye initiativer (Tryghedspakke 2.0) som opfølgning på udspillet ”Tryghed for alle danskere” fra oktober 2020. Tryghedspakken indeholder bl.a. initiativer om øget brug af straksreaktioner samt udarbejdelsen af et idekatalog til kommunerne med bud på mulige straksreaktioner.
Justitsministeriet forventer i det nye år at fremsætte et lovforslag, som bl.a. har til formål at gennemføre en række ændringer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lovforslaget forventes at indeholde en række tiltag med henblik på at styrke Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde, effektivisere nævnsprocessen og nedbringe sagsbehandlingstiderne. Eksempelvis vil lovforslaget implementere initiativer fra tryghedspakken om øget brug af straksreaktioner ved at lempe de gældende betingelser for, hvornår der kan pålægges en straksreaktion.
I begge delevalueringer undersøges fristoverholdelsen ved behandlingen af sager i politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kommunerne. I langt størstedelen af sagerne vedrørende 10-14-årige har politiet overholdt tidsfristen for screening og henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Andelen af sager vedrørende 15-17-årige, hvori fristerne overholdes, er faldet i løbet af perioden fra 1. halvår 2019 til 1. kvartal 2021, både hvad angår anklagemyndighedens og domstolenes behandling af sagerne. En opgørelse baseret på et mindre antal sager viser et mere blandet billede med hensyn til fristoverholdelsen i kommunerne.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Det er positivt, at tidsfristerne for at henvise de 10-14-årige overholdes i langt de fleste tilfælde, så vi kan sikre en hurtig konsekvens for de her børn og unge. Desværre kan vi se, at fristoverholdelsen for de 15-17-årige ikke lever op til forventningerne. Det er min klare forventning, at der med de nye initiativer kan skabes en mere smidig proces, der forhåbentlig også vil betyde en kortere sagsbehandlingstid fremadrettet. ”
Om evalueringerne:
Delevalueringen om screening og henvisning har bl.a. undersøgt praksis og processer i forbindelse med screeningen og henvisningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet. Evalueringen viser bl.a., at en stor del af de børn og unge, der henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, beskrives som børn og unge med relation til kriminelle miljøer eller børn og unge i risiko for at begå yderligere kriminalitet, og her er der blandt fagpersonerne en opfattelse af, at sagerne er relevante at behandle i Ungdomskriminalitetsnævnet set i forhold til at forebygge ungdomskriminalitet. Der fremhæves også en mindre gruppe af børn/unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, som ikke vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen. Yderligere fremhæves en type af sager, der vedrører børn og unge, som færdes i kriminelle miljøer og vurderes at være i risiko for at begå alvorlig kriminalitet, men hvor den kriminalitet, de begår, ikke opfylder betingelserne for, at de kan henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Delevalueringen om ungefaglige undersøgelser og indstillinger har undersøgt praksis og processer i forbindelse med udarbejdelsen af ungefaglige undersøgelser og indstillinger til brug for afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet. Evalueringen viser blandt andet, at kommunerne i en stor del af sagerne har kendskab til barnet/den unge, forud for at sagen behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår også af evalueringen, at kommunerne peger på forskellige barrierer for at indstille til straksreaktioner til Ungdomskriminalitetsnævnet og efterspørger flere eksempler på, hvilke straksreaktioner der kan anvendes, og hvordan de kan udmøntes i praksis.
