Justitsminister Søren Pape Poulsen vil med en ny vidnepakke forbedre forholdene for vidner. Pakken indeholder ti initiativer, der blandt andet skal sikre bedre vejledning, vidnebeskyttelse samt sikre, at f.eks. bandemedlemmer nægtes adgang til retssalen.
Vidners rolle og udsagn i retssager er ofte afgørende for udfaldet af en retssag. Det er derfor vigtigt, at vidner føler sig trygge, når de eksempelvis skal afgive forklaring i sager om bandekriminalitet. Derfor præsenterer justitsminister Søren Pape Poulsen nu en vidnepakke med ti initiativer, som skal forbedre forholdene for vidner og skabe mere trygge forhold.
Konkret foreslår ministeren blandt andet at oplysninger om vidners navne og adresser beskyttes bedre i politirapporter. Det gøres for at sikre, at muligheden for at vidne anonymt ikke forspildes, fordi tiltalte allerede gennem politirapporten har fået kendskab til vidnets identitet. Derudover skal muligheden for at afgive forklaring via videolink forbedres. Samtidigt skal rettens formand på forhånd kunne nægte adgang til bestemte personer eller grupper, som kan skabe utryghed i retssalen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Vidners bidrag i retssager er en af grundstenene i vores retssystem. Det er derfor helt afgørende, at vi værner om deres sikkerhed og sikrer, at de føler sig trygge ved at vidne. For nyligt har vi desværre set eksempler på, at vidner ikke har ønsket at vidne i sager mod bandemedlemmer af frygt for konsekvenserne. Den situation er helt uholdbar, for vidnerne må og skal være trygge ved, at vi som samfund støtter dem i kampen mod kriminalitet – For kun hvis vi vidner mod de kriminelle, kan vi bekæmpe dem.
Med pakken sætter vi fokus på vidners tryghed og på at sikre, at de muligheder vi har for at beskytte vidners identitet ikke forspildes. Vi sætter foden ned over for bander eller andre, der med deres tilstedeværelse skaber utryghed i retssalen eller foran retsbygningen, og vi giver vidnerne øget mulighed for at afgive forklaring uden at skulle sidde ansigt til ansigt med den mistænkte.”
En række af initiativerne i udspillet vil kræve lovændringer. Det gælder den tidlige indsats i forhold til navne- og adressebeskyttelse, bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente, øget brug af videolink, og at bestemte personer eller grupper af personer skal nægtes adgang til retssalen. Det forventes, at der vil blive fremsat lovforslag herom i februar 2018.
Ministeren præsenterede i sommeren, i forbindelse med den verserende bandekonflikt, 12 nye initiativer, der skal styrke kampen mod banderne. Vidnepakken er en udmøntning af ét af disse initiativer. Der blev ligeledes præsenteret et forslaget om at skærpe straffen for trusler mod vidner. Et lovforslag herom er i øjeblikket under behandling i Folketinget.
Læs hele udspillet her.
Fakta:
De 10 initiativer er:
- En standardpakke til vidner i sager om grovere kriminalitet. Vidner i sager om grovere kriminalitet, herunder bandekriminalitet, skal hurtigst muligt modtage vejledning om, hvad det indebærer at være vidne i en straffesag, og hvilke muligheder der er for at beskytte udsatte vidner. Derfor skal der laves en standardpakke, der tilbydes vidner i sådanne sager. Standardpakken samler op på tidligere initiativer rettet mod vidner og omfatter bl.a., at vidnet tilknyttes én kontaktperson hos politiet, der står for kontakten til vidnet og som kan besvare eventuelle spørgsmål fra denne.
- Der skal udarbejdes centrale retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens vejledning af vidner. Disse retningslinjer skal sikre en ensartet praksis på tværs af landet, så alle vidner får den fornødne vejledning, støtte og tilbud.
- Der lanceres en kampagne, der skal oplyse om det at være vidne i en straffesag, herunder hvilke muligheder, der eksisterer for at tage hensyn til utryghed hos vidnet.
- Tidligere indsats i forhold til anvendelsen af navne- og adressebeskyttelse (anonyme vidner). Det skal sikres, at den eksisterende mulighed for at afgive forklaring anonymt ikke forspildes, f.eks. fordi et vidnes navn og adresse under efterforskningen er blevet gerningsmanden bekendt, f.eks. fordi vidnets navn og adresse står i en politirapport, som tiltalte har læst.
- Bedre beskyttelse af vidners navne og adresser i politirapporter. Regeringen har derfor afsat midler til en ændring af politiets it-systemer sådan, at oplysninger i politirapporter og oplysninger om vidners navne og adresse lettere kan holdes adskilt.
- Bedre vidnebeskyttelse af fængselsbetjente. Det sikres, at fængselsbetjentes fulde navn og adresse for fremtiden ikke fremgår af politirapporter og bevisfortegnelsen i straffesager. Derudover sikres det, at fængselsbetjente kan afgive forklaring uden, at gerningsmanden får kendskab til deres fulde navn og adresse.
- Der skal være fokus på muligheden for tidlig afklaring i forhold til afhøring uden tiltaltes tilstedeværelse. Anklagemyndigheden vil derfor have et øget fokus på, at der træffes forhåndsafgørelser om, at gerningsmanden føres ud af retssalen i forbindelse med vidnets afgivelse af forklaring, i de sager, hvor det skønnes relevant.
- Øget brug af videolink. Det skal sikres, at muligheden for at afgive forklaring via videolink også kan anvendes over for utrygge vidner, når deres tilstedeværelse i retten ikke er påkrævet af hensyn til bevisførelsen i sagen og det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt.
- Det skal sikres, at tilhører med bandetilknytning altid nægtes adgang til retten, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring. Det skal ske ved, at ændre reglerne, så det fremgår klart, at retten skal nægte sådanne personer adgang til retsmødet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
- Nul-tolerance over for manifestationer foran retsbygninger. Politiet skal have et skærpet fokus på i videst mulig udstrækning at håndhæve bl.a. straffelovens og ordensbekendtgørelsens regler, når grupper af bandemedlemmer forsamles foran retsbygninger og i den forbindelse begår lovovertrædelser, ved f.eks. at udøve vold, bære maskering eller på anden vis forstyrre den offentlige orden.
