Hvad virker bedst for at forhindre kriminalitet – straf eller resocialisering? Justitsministeriets Forskningskontor kaster med en omfattende forskningsoversigt nyt lys over effekten af tiltag over for lovovertrædere.
Spørgsmålet om, hvad der virker bedst for at forhindre ny kriminalitet, står centralt i debatten om retspolitik. På den baggrund har Justitsministeriets Forskningskontor gennemgået de eksisterende forskningsresultater på området og derigennem kortlagt den kriminalpræventive effekt af tiltag som straf og resocialisering.
Forskningsoversigten tyder på, at behandling og andre resocialiserende tiltag og programmer overordnet set ofte viser sig at kunne mindske risikoen for ny kriminalitet.
Forskningschef Britta Kyvsgaard udtaler:
”Effekten af straf og resocialisering er et område, som internationalt har stor bevågenhed. Der gennemføres en omfattende mængde forskning i, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og de enkelte undersøgelser peger ikke altid i samme retning. Derfor er det vigtigt at følge op på den samlede mængde forskningsresultater med oversigter som denne. Det gør det muligt at udlede overordnede tendenser.”
For så vidt angår effekten af straf, går tendensen i forskningsoversigten i retning af, at de mere indgribende straffe – i forhold til de mindre indgribende straffe – i de fleste tilfælde ikke har nogen større præventiv effekt og i nogle tilfælde øger risikoen for ny kriminalitet. Den generalpræventive effekt af straf er ikke inkluderet i forskningsoversigten. Forskningsoversigten angår således udelukkende den individualpræventive effekt.
Justitsminister Mette Frederiksen udtaler:
”Rapporten viser, at det er vigtigt med resocialiserende tiltag, når vi griber ind over for lovovertrædere. For at forebygge, at dem, der bliver straffet, begår ny kriminalitet, skal vi så vidt muligt anvende mindre indgribende sanktioner såsom samfundstjeneste og fodlænke. Men det er vigtigt at understrege, at straf også handler om retsfølelse og om, at vi som samfund skal markere afstandtagen over for forbrydelser. Når der bliver begået alvorlig kriminalitet, skal vi have mulighed for også at anvende meget strenge sanktioner.”
I flere undersøgelser er det påvist, at tiltag, der sigter mod afskrækkelse, ikke virker præventivt. Til gengæld ser det ud til, at resocialiserende tiltag kan have en positiv effekt, så risikoen for tilbagefald til kriminalitet mindskes. Evalueringer af tiltag som misbrugsbehandling, kognitive programmer og uddannelse giver i hovedparten af forskningen positive resultater.
For de unge som en særlig målgruppe omtaler rapporten en række tiltag, hvoraf mange ikke er effektevaluerede. Den danske ungdomssanktion for unge under 18 år er dog en undtagelse herfra. Evalueringen tyder på, at styrkelsen af ungdomssanktionen i 2007 har medført, at færre af de unge efterfølgende begår alvorligere kriminalitet.
Forskningsoversigten berører også de unges møde med retssystemet og spørgsmålet om stigmatisering. Forskningen tegner et billede af, at hvis man først bliver registreret i retssystemet – f.eks. med en dom og en plet på straffeattesten – kan det få negative afledte effekter på risikoen for at begå ny kriminalitet. Det kan bl.a. være fordi, man får sværere ved at finde arbejde eller bliver udelukket fra fællesskaber (stigmatisering), og det er disse afledte effekter, som kan øge risikoen for kriminalitet.
Læs den nye rapport ’Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere – en forskningsoversigt’.
