Den nye vejledning om offererstatningsloven skaber klarhed over, hvornår der skal ske politianmeldelse i sager, hvor lærere pædagoger, plejepersonale mv. udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres arbejde.
*** *** *** *** ***
DENNE VEJLEDNING ER IKKE LÆNGERE GÆLDENDE – SE NÆRMERE HEROM PÅ ERSTATNINGSNÆVNETS HJEMMESIDE
*** *** *** *** ***
Det har i den offentlige debat fremgået, at Erstatningsnævnet ikke længere dispenserer fra anmeldelseskravet i sager, hvor lærere, pædagoger, plejepersonale mv. udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres arbejde. Dette er ikke korrekt.
For at rette denne misforståelse tydeliggøres det nu direkte i en ny vejledning, at Erstatningsnævnet ikke stiller krav om politianmeldelse i sager, hvor der er konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn til skadevolderen. I disse tilfælde er Erstatningsnævnets praksis alene, at det skal dokumenteres (ved udtalelse fra arbejdsgiveren), at der i den enkelte sag har gjort sig konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn gældende.
Vejledningen skal skabe klarhed på området, så de berørte personalegrupper kender deres retsstilling og kun foretager politianmeldelse, hvis det er nødvendigt. De kan nu i vejledningen bl.a. finde illustrative eksempler på situationer, hvor konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn kan begrunde en dispensation fra anmeldelseskravet.
Vejledningen er udarbejdet i tæt og konstruktivt samarbejde med Erstatningsnævnet, FTF, FOA, BUPL, Danmarks Lærerforening, KL og en række øvrige fagorganisationer og repræsentanter for arbejdsgiversiden.
Læs vejledningen her:
*** *** *** *** ***
DENNE VEJLEDNING ER IKKE LÆNGERE GÆLDENDE – SE NÆRMERE HEROM PÅ ERSTATNINGSNÆVNETS HJEMMESIDE
*** *** *** *** ***
Baggrund
1. Det er efter offererstatningsloven som udgangspunkt en betingelse for at kunne få erstatning efter at have været udsat for en forbrydelse, at lovovertrædelsen anmeldes til politiet.
Når det drejer sig om plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv., gælder der en særlig praksis i forhold til anmeldelseskravet. Det betyder, at nævnet tager behørigt hensyn til særlige pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn, der kan tale for at dispensere fra anmeldelseskravet.
2. Erstatningsnævnet offentliggjorde i juni 2015 sin årsberetning for 2014, hvoraf det fremgår, at nævnet reviderede sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres arbejde. Nævnet søger nu i de enkelte sager oplyst, om der rent faktisk har gjort sig pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn gældende, som bør begrunde dispensation fra kravet om rettidig politianmeldelse, og hvis det er tilfældet, dispenseres der fra anmeldelseskravet. Det nye er alene, at det skal dokumenteres, at der i den enkelte sag har gjort sig konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn gældende, der taler imod politianmeldelse. Hvis der foreligger en entydig udtalelse fra skadelidtes arbejdsgiver om, at de nævnte hensyn gør sig gældende i den pågældende skadelidtes sag, vil Erstatningsnævnet lægge den til grund.
3. Erstatningsnævnets revision af sin praksis har efterfølgende givet anledning til en del offentlig debat, hvilket bl.a. skyldes, at der blandt de omfattede personalegrupper er opstået usikkerhed om, hvorvidt plejepersonale mv., der udsættes for vold i forbindelse med deres arbejde, nu i alle tilfælde skal foretage politianmeldelse for at kunne få erstatning efter offererstatningsloven.
4. Med den nye vejledning skabes klarhed over, hvornår der skal ske politianmeldelse, og hvornår politianmeldelse kan undlades i medfør af den særlige dispensationspraksis. Vejledningen indeholder bl.a. illustrative eksempler på situationer, hvor konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn kan begrunde en dispensation fra anmeldelseskravet. Den forurettede og forurettedes arbejdsgiver kan således finde svar på de spørgsmål om politianmeldelse, der opstår i forbindelse med vold og lignende på arbejdspladsen.
Vejledningen er blevet til i tæt samarbejde med FOA, FTF, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Forældrenes Landsforening, Skole og Forældre, KL, Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner og Erstatningsnævnet.
