Justitsministeriets seneste offerundersøgelse tyder på, at samtykkelovgivningen har sat gang i en ændret opfattelse af, hvad der er voldtægt. Undersøgelsen viser samtidig, at markant flere kvinder oplever at blive udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, andre seksuelle krænkelser og partnervold end mænd. Generelt er bekymringen for kriminalitet fortsat meget lav i befolkningen.
Et enigt Folketing vedtog i december 2020 en ny samtykkelovgivning, som trådte i kraft den 1. januar 2021. Loven skal være med til at give voldtægtsofre en bedre retsbeskyttelse ved at sikre, at det er strafbart at have samleje uden samtykke.
Fra og med 2021 er spørgsmålet om borgernes udsathed for voldtægt ændret i offerundersøgelsen, så det afspejler den gældende samtykkebaserede voldtægtslovgivning. I de tidligere offerundersøgelser afspejlede spørgsmålet den tidligere voldtægtslovgivning, dvs. at respondenterne dengang blev spurgt, om de havde været udsat for at blive tvunget eller forsøgt tvunget til samleje ved brug af vold eller trusler om vold.
Tallene for dette års offerundersøgelse tyder fortsat på, at den ændrede lovgivning har medvirket til, at flere kvinder angiver, at de har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Samleje uden samtykke er voldtægt. Det blev slået fast med samtykkelovgivningen. Offerundersøgelsen viser, at den nye definition nu er ved at slå igennem. Når vi samtidig ser, at der er flere sigtelser og tiltaler og en tendens til flere domme for voldtægt, tyder det på, at udviklingen går den rette vej. Mit håb er, at lovgivningen på den lange bane også kan føre til en varig kultur- og adfærdsændring, der vil medføre færre ofre for voldtægt. Det handler grundlæggende om at bane vejen til større ligeværd og ligestilling, og i det lys er det selvfølgelig også bekymrende, at vi igen kan se i offerundersøgelsen, at mange kvinder oplever at blive udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.”
I 2022 og 2021 er det hhv. 3,3 og 3,4 pct. af de adspurgte kvinder, der angiver at have været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de seneste fem år. Til sammenligning angav 2,4 pct. af de adspurgte kvinder i 2020 – før den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev indført og spørgsmålet i offerundersøgelsen blev tilpasset den nye lovgivning – at have været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt i en femårig periode.
Siden den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev indført, er antallet af både sigtelser og tiltaler for voldtægt steget. Meget tyder på, at antallet af domme følger trop. Således blev 104 personer ved byretten dømt for voldtægt i 2019. I 2022 var tallet 157.
Flere kvinder end mænd udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg, andre seksuelle krænkelser og partnervold
I 2022 angiver 3,3 pct. af de adspurgte kvinder i alderen 16-74 år at have været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de seneste 5 år. Det svarer til, at 62.000-82.000 kvinder har oplevet at blive udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg inden for de seneste 5 år. Den tilsvarende andel er 0,5 pct. for mænd, hvilket svarer til, at 7.000-11.000 mænd har oplevet at blive udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i en 5-årig periode.
Andre seksuelle krænkelser end voldtægt begås også i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 2022 er tre fjerdele af de adspurgte, der har oplevet at blive udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt, kvinder.
Det er også oftest kvinder, der oplever at blive udsat for partnervold. I 2005-2022 er 86 pct. af ofrene for partnervold kvinder, mens 14 pct. af ofrene er mænd.
Bekymring for at blive udsat for kriminalitet er generelt lav
I 2022 var det 9 pct. af de adspurgte i den seneste offerundersøgelse, der svarede, at de ’næsten hele tiden’ eller ’ofte’ tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet, mens 68 pct. svarede, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ tænker på det. Bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet er generelt mindre i 2022 end i 2021 og tidligere år. Tendensen i retning af mindre bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet ses fra 2017 og frem.
Befolkningens bekymring for kriminalitet i samfundet er tilsvarende faldet siden 2015, hvor der i offerundersøgelsen første gang blev stillet et spørgsmål om bekymring for vold og anden kriminalitet i samfundet. I 2022 var det 35 pct. af de adspurgte, der svarede, at de er ’meget bekymret’ eller ’en del bekymret’ for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er den lavest målte andel af befolkningen siden 2015, hvor tallet var 44 pct. Omvendt er andelen, der er ’kun lidt bekymret’ eller ’slet ikke bekymret’, steget i samme periode.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Det er positivt, at bekymringen for kriminalitet er faldet hen over de seneste år. Det skyldes efter min opfattelse blandt andet, at vi har et stærkt velfærdssamfund og nogle dygtige myndigheder, der er i stand til at forebygge, efterforske og stille gerningspersonerne til ansvar. Jeg er samtidig meget bevidst om, at der er store forskelle rundt om i landet på befolkningens oplevelse af tryghed, og at der særligt i udsatte boligområder ikke er lige adgang til tryghed. Det skal vi have gjort noget ved.”
Læs hele rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal” her.
Baggrund
Justitsministeriet udarbejder hvert år offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”. I den seneste rapport for 2022 bliver resultaterne for de seneste 18 års undersøgelser opsummeret.
I rapporten belyses befolkningens udsathed for tyveri, indbrud, hærværk, vold, herunder partnervold, psykisk vold, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser samt kriminalitet begået på internettet.
Andelen af borgere, der i 2022 angiver at have været udsat for de nævnte former for kriminalitet, adskiller sig ikke væsentligt fra den tilsvarende andel året forinden. En undtagelse er vold, hvor en statistisk signifikant større andel af borgerne angiver at have været udsat herfor inden for det seneste år. Antallet af voldsofre er dog på niveau med årene op til COVID-19-pandemien, og betragtes udviklingen de seneste 10 år er der ikke nogen udviklingstendens i befolkningens udsathed for vold.
Det skal understreges, at det er befolkningens oplevelser, der måles, og at disse oplevelser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen omhandler befolkningens udsathed for kriminalitet inden for det seneste år. Spørgeskemabesvarelserne er indhentet løbende gennem året. Undersøgelsen i 2022 omfatter dermed perioder med nedlukning af samfundet grundet COVID-19.
Offerundersøgelsen er udarbejdet af Justitsministeriet i samarbejde med Københavns Universitet og støttet af Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
