I 2020 angav 21 procent af de adspurgte voldsofre, at voldshændelsen med sikkerhed var en hadforbrydelse. Det viser Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, der for første gang også måler på, om volden ifølge offeret har været motiveret af offerets religiøse overbevisning.
Justitsministeriet udarbejder hvert år offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, der blandt andet viser, hvor udsatte danskerne oplever at være for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Siden 2008 har undersøgelsen desuden søgt at belyse udbredelsen af hadforbrydelser – dvs. forbrydelser, der er motiveret af had over for en bestemt gruppe – med fokus på racisme og offerets formodede seksuelle orientering. Fra 2019 er der desuden spurgt ind til kønsidentitet som motiv for volden, og som noget nyt i 2020 også offerets religiøse overbevisning som motiv.
Den netop offentliggjorte undersøgelse viser, at bekymrende mange har oplevet at være udsat for voldsrelaterede hadforbrydelser: Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem var motiveret af racisme eller had til offerets formodede seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Det svarer til, at mellem 8.300 og 15.100 personer i alderen 16-74 år udsættes for en hadforbrydelse – på et enkelt år.
”I Danmark skal der være plads til at være den, man er – det er ikke til diskussion. Desværre er der fortsat alt for mange danskere, der bliver udsat for hadforbrydelser. Godt hvert femte voldsoffer, som er blevet spurgt i undersøgelsen i løbet af 2020, har oplevet, at volden var motiveret af had. Det skal vi ikke acceptere,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S).
Undersøgelsen viser samtidig, at fem procent af ofrene for hærværk angiver, at hærværket har været motiveret af had – dvs. begået med baggrund i racisme eller had til offerets formodede seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Desuden angiver 0,5 procent af de adspurgte, at de har været udsat for hadefulde ytringer på internettet, der ligeledes har omhandlet racisme eller offerets (formodede) kønsidentitet, religiøs overbevisning eller seksuel orientering. Det er også første gang, at den information er med i offerundersøgelsen.
”Det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på at bekæmpe hadforbrydelser og sender et meget klart signal om, at vi ganske enkelt ikke vil tolerere nogen former for hadforbrydelser i det danske samfund. Derfor har vi i regeringen blandt andet sat ind over for hadforbrydelser mod personer med handicap, og vi har styrket myndighedernes indsats over for hadforbrydelser generelt med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden. Desuden vil vi tydeliggøre straffelovens regler om hadforbrydelser, så det bliver helt klart, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet kun delvist er had,” siger justitsministeren.
Fakta – Offerundersøgelsen
Justitsministeriet udarbejder hvert år offerundersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne i alderen 16-74 år bliver spurgt om oplevelser med kriminalitet inden for det seneste år. Målingen er blevet foretaget årligt siden 2005. I 2020 omfattede undersøgelsen 13.254 personer.
Den nye rapport for 2020 indeholder – ud over de nyeste tal for 2020 – de samlede resultater for de seneste 16 års undersøgelser. Rapporten viser blandt andet, at det samlede antal ofre for tyverier, indbrud, hærværk og voldssager i 2020 var det laveste, der er målt siden Justitsministeriet påbegyndte de årlige offerundersøgelse i 2005. Omvendt har flere angivet at have været udsat for voldtægt.
Fra 2022 vil offerundersøgelsen desuden indeholde spørgsmål om kriminalitet, der er motiveret af et handicap, offeret har.
Offerundersøgelsen finansieres af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet og er gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
Læs om rapportens hovedkonklusioner, der blev offentliggjort i juni i år, her.
Læs rapporten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – offerundersøgelserne 2005-2020” her.
Fakta – indsats mod hadforbrydelser
I oktober fremsatte regeringen et lovforslag, hvor det blandt andet foreslås, at handicap skrives ind i straffelovens § 266 b om hadtale (den såkaldte racismeparagraf), så det blandt andet bliver strafbart offentligt at fremsætte en udtalelse, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe personer pga. deres handicap. Samtidig foreslås det at skrive kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika direkte ind i både racismeparagraffen og i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Derved bliver det tydeligt, at en forbrydelse motiveret af for eksempel offerets kønsidentitet er en hadforbrydelse og dermed i almindelighed skal medføre en skærpet straf, og at hadtale med baggrund i for eksempel offerets handicap er strafbart.
I november 2021 blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at bakke op om den del af et beslutningsforslag (nr. B10), som handler om at ændre straffelovens bestemmelse om hadforbrydelser. Med ændringen vil det fremgå klart af bestemmelsen, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning er begået helt eller delvist med baggrund i for eksempel andres seksuelle orientering, handicap eller etniske oprindelse. Ligestillingsministeren fremsatte den 25. november et ændringsforslag (til lovforslag nr. L 18), der blandt andet har til formål at gennemføre denne ændring i straffeloven. Lovforslaget ventes at kunne vedtages den 21. december 2021.
Tidligere har regeringen og et flertal af Folketingets partier med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed besluttet, at politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser skal styrkes. Blandt andet styrkes politiets efteruddannelse fra 2022, så politiet bliver bedre til at håndtere ofre eksempelvis i anmeldelsessituationen, og så flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, så vi får et bedre datagrundlag på området.
