Justitsminister Nick Hækkerup iværksatte i efteråret en kortlægning af problemerne med PTSD blandt politi- og fængselsbetjente samt en evaluering af den eksisterende indsats. VIVE har i dag offentliggjort en række foreløbige resultater, der overordnet peger på, at politi- og fængselsbetjentes arbejde gennem de senere år har forandret karakter og er blevet mere krævende og psykisk belastende.
Foreninger for både politi- og fængselsbetjente kom i sommeren 2019 med opråb om, at der var behov for mere handling og støtte til betjente, der lider af posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Selv om der er iværksat en række tiltag på området, viste debatten, at problemerne på området langtfra er løst. Derfor besluttede justitsminister Nick Hækkerup i efteråret 2019 at igangsætte en ekstern kortlægning af omfanget af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente i Danmark, Grønland og Færøerne, samt en evaluering af den eksisterende indsats i politiet og kriminalforsorgen. Kortlægningen og evalueringen gennemføres af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som i dag har offentliggjort en række foreløbige resultater.
I perioden marts til august 2020 foretager VIVE yderligere analyser og udvider det kvalitative datagrundlag. VIVE udarbejder på den baggrund en rapport med de endelige resultater, som forventes offentliggjort primo september 2020.
Overordnet set viser den foreløbige kortlægning, at 2,0 pct. af de nuværende politibetjente er diagnosticeret med PTSD, mens 3,7 pct. af de nuværende politibetjente ifølge spørgeskemaundersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Generelt mener både politi- og fængselsbetjentene, at den nuværende indsats med opfølgning og debriefing på baggrund af hændelser overordnet set fungerer godt, men efterspørger længere tid til at bearbejde hændelserne.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Vores politi- og fængselsbetjente udfører hver dag krævende og nødvendige opgaver for at opretholde den fælles tryghed. Det kan i værste fald have store fysiske og psykiske konsekvenser, og vi skylder dem en vished om, at systemet vil stå klar med solid støtte og hjælp. Den foreløbige kortlægning viser mig, at den nuværende indsats langt hen ad vejen virker, men på ingen måde kan stå alene. Der er brug for en styrket indsats for PTSD-ramte betjente.
I forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden søger vi at skabe bedre arbejdsforhold i politiet og anklagemyndigheden, og der vil vi også se på, hvordan vi styrker politiets robusthed og letter presset på politibetjentene. Resultaterne af den foreløbige kortlægning kommer derfor også til at indgå i de videre drøftelser.”
Fængselsbetjente er hårdt ramt
Kortlægningen viser også, at hele 5,4 pct. af de nuværende fængselsbetjente er diagnosticeret med PTSD, mens 13,5 pct. af de nuværende fængselsbetjente, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, ifølge undersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for PTSD.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Det er dybt bekymrende, at omfanget af PTSD-ramte fængselsbetjente er så stort, og det bliver vi nødt til at reagere på. Jeg vil hurtigst muligt invitere formanden for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen til et møde om, hvordan vi i fællesskab tager bedre hånd om vores betjente. Det er vigtigt for mig, at betjentene ved, at vi lytter til dem.
Jeg ved, at kriminalforsorgen løbende arbejder på at forbedre den eksisterende indsats, og det vil jeg bede kriminalforsorgen redegøre for på næste forligskredsmøde med partierne bag flerårsaftalen for kriminalforsorgen.
Når de endelige resultater er klar, vil vi samtidig have et fyldestgørende grundlag for at kunne tage stilling til, hvilke nye initiativer der skal tages for at styrke indsatsen for vores udsatte og ramte betjente. For der er ingen tvivl om, at de foreløbige resultater vidner om, at den nuværende indsats ikke er tilstrækkelig.”
Læs notatet med de foreløbige resultater her.
Baggrund:
Den endelige rapport, der offentliggøres primo september 2020, supplerer de foreløbige resultater med en afdækning af en række sammenhænge samt med mere specifik viden, som kan danne grundlag for at vurdere, hvordan en intensiveret indsats eller nye initiativer skal målrettes for at have størst effekt. Helt konkret undersøges, hvad der karakteriserer de grupper af politi- og fængselsbetjente, der er i størst risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner, og hvad der karakteriserer de grupper af politi-og fængselsbetjente, der er i størst risiko for at opleve forskellige typer af voldsomme hændelser på arbejdspladsen. Således bidrager den endelige rapport med viden om, over for hvilke grupper af betjente der kan sættes ind, og mere konkret, hvor i organisationen nye initiativer vil gøre størst gavn.
