En ny delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet viser tegn på, at børn og unge på 10-14 år er mindre tilbøjelige til at begå ny kriminalitet efter at have fået deres sag behandlet i nævnet. Andelen af børn og unge i alderen 10-14 år, der efter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet begår ny kriminalitet, er 23 procent. Det tilsvarende tal for 10-14-årige, hvis sager ikke har været for nævnet, er 35 procent.
Justitsministeriet har i dag offentliggjort rapporten ”Effektmåling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, som er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor. Af rapporten fremgår det blandt andet, at andelen af børn og unge på 10-14 år, der begår nye overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven eller våbenloven efter en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, er 12 procentpoint mindre end den tilsvarende andel af børn og unge i samme aldersgruppe, hvis sager ikke har været for nævnet. At der er forskel på risikoen for tilbagefald til kriminalitet blandt børn og unge i de to grupper ses også, når der tages højde for en række forskelle mellem grupperne. Der ses ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne, når effekten alene undersøges i forhold til tilbagefald til personfarlig kriminalitet. Med den nuværende undersøgelse kan der heller ikke dokumenteres en kriminalpræventiv effekt over for 15-17-årige.
Om resultaterne af delevalueringen siger justitsminister Peter Hummelgaard:
”Det er meget vigtigt, at vi på et tidligt tidspunkt får bremset de helt unge, før de bliver vanekriminelle. Hvis vi lykkes med det, er der mange ofre, der bliver skånet. Samtidig kan vi give det barn eller den unge en chance for at få en almindelig skolegang – og senere en uddannelse og et arbejde. Derfor er jeg selvfølgelig overordentlig glad for at se de første positive tegn på, at Ungdomskriminalitetsnævnet faktisk kan gøre en vigtig forskel. Det kan få betydning for mange mennesker i fremtiden – ikke mindst for den enkelte unge, som ellers var på vej i den helt forkerte retning.”
I effektmålingen er tilbagefaldet til kriminalitet målt over en etårig periode. Justitsministeriets Forskningskontor vil senere gennemføre endnu en effektmåling, som dækker en længere tidsperiode. Denne effektmåling forventes offentliggjort i 2024.
Løbende justeringer
Ungdomskriminalitetsnævnets indsatser bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.
Folketinget vedtog den 9. juni 2022 en ændring af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der blandt andet medførte, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra at få deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden blev det besluttet at øge muligheden for brug af børnesagkyndige for 15-17-årige.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Ungdomskriminalitetsnævnet er stadig forholdsvis nyt, og derfor skal vi også løbende se på, om vi kan styrke rammerne yderligere. Jeg vil f.eks. gerne vide mere om, hvorvidt nævnet i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan være med til at hjælpe unge væk fra kanten af bandemiljøerne.”
En tidligere delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet fra Justitsministeriets Forskningskontor peger på, at nogle børn og unge, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne, ikke opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor barnet eller den unge i politiets systemer er registreret som antruffet med personer i bandemiljøet og samtidig er mistænkt eller dømt for anden alvorlig kriminalitet end personfarlig kriminalitet, der ligger under grænsen for at udløse en fængselsstraf.
Evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
I 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ”Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – alle handlinger har konsekvenser”.
Et af tiltagene i reformen var vedtagelsen af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, herunder oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn, der trådte i kraft den 1. januar 2019. Af et af punkterne i reformaftalen fremgik desuden, at der – når reformen er fuldt implementeret og har virket i en passende periode – skal igangsættes en evaluering, som mere overordnet evaluerer resultaterne af indsatsen over for de unge, der har fået deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder i forhold til recidiv.
Justitsministeriet har fra maj 2021 og til nu offentliggjort i alt seks delevalueringer:
- Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
- Screening og henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
- Ungefaglige undersøgelser og indstillinger. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
- Udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelse af sager. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
- Antallet af behandlede sager og indholdet i Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
- Effektmåling med fokus på recidiv. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet
