Regeringen er i dag sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Med aftalens 24 initiativer styrkes indsatsen markant med bl.a. oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg samt et markant løft til den tidlige forebyggende indsats over for alle børn og unge.
Når børn og unge begår kriminalitet, kan det være begyndelsen på en kriminel løbebane, som i værste fald aldrig stopper. I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens. Hverken det sociale system eller retssystemet evner at gribe tidligt nok ind og hjælpe børnene eller de unge, inden de havner på samfundets skyggeside.
Den kriminelle lavalder er 15 år, og børn skal ikke i fængsel. Men der skal være en mærkbar reaktion, når børn og unge begår kriminalitet, så de forstår, at alle handlinger har konsekvenser. Særligt indsatsen over for den hårde kerne, som står for en uforholdsmæssig og alt for stor en andel af den samlede ungdomskriminalitet, skal nytænkes, så fødekæden til den hårde kerne stoppes.
Regeringen er i dag sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Aftalen indeholder 24 initiativer fordelt på fem fokusområder, der tilsammen skal sikre, at indsatsen mod ungdomskriminalitet styrkes markant på flere fronter.
Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:
”Dagens aftale har afgørende betydning for at sikre et trygt Danmark – i dag og i fremtiden. Det skal stå klart, at kriminel adfærd er uacceptabelt og har konsekvenser. Den kriminelle lavalder forbliver på 15 år, for vi vil ikke sende børn i fængsel. Vi vil derimod forpligte de ansvarlige myndigheder til at gribe tidligere og mærkbart ind og vise de unge vejen væk fra kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Aftalen nytænker hele indsatsen på tværs af stat og kommuner, så vi sikrer, at der er en mærkbar og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet, samtidigt med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse fremover.
Jeg er stolt af at have et bredt flertal bag mig, og ser frem til, at vi hurtigt får omsat aftalen til virkelighed og reformeret indsatsen mod ungdomskriminalitet.”
Regeringen vil i efteråret 2018 fremsætte de lovforslag, der skal gennemføre aftalen.
Læs aftaleteksten her
Se grafik her over det eksisterende system kontra den nye indsats over for børn og unge i fødekæden til den hårde kerne efter reformen
Læs hele udspillet her
Fakta:
Med aftalen oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som er i fødekæden til den hårde kerne. Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – og i særlige tilfælde 4 år. Der oprettes en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves. Ungepålægget – der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung – udvides til at omfatte børn på 10-11 år og ændrer navn til børne- og ungepålægget.
Der sættes ind for at sikre kvaliteten af indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist åbne institutioner. Sikkerheden i anbragte unges dagligdag og indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer styrkes. Den brede forebyggende indsats for alle børn og unge får et markant løft med bl.a. en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet og en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse med fokus på rekruttering af børn og unge til banderne. Endelig er der indgået aftale om en række initiativer, der skal sikre effektiv opfølgning og evaluering af det nye system.
Regeringen præsenterede i slutningen af 2017 udspillet ”Alle handlinger har konsekvenser” – en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, der indeholdt 15 nye initiativer. I den netop indgåede aftale er udspillet bl.a. blevet styrket med følgende initiativer:
- Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år.
- Målgruppen for ungepålægget udvides med børn i alderen 10-11 år og skifter navn til børne- og ungepålægget. Herudover effektiveres anvendelsen af både børne- og ungepålæg og forældrepålæg ved at fjerne kravet om forudgående børnefaglig undersøgelse.
- Indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner ensrettes gennem klare krav til en virksom indsats og et lovfæstet krav om husordener, der skal ensrettes på tværs af institutionerne. Der skal sikres klare og fælles rammer for de anbragte unge, så de mødes med en tryg og forudsigelig hverdag.
- Herudover styrkes sikkerheden og indsatsen mod indsmugling af euforiserende stoffer og våben på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner ved bl.a. indførelse af videoovervågning af fællesarealer og døralarmer. Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides endvidere på de sikrede institutioner. Der indføres pligt til at anmelde vold og trusler på sikrede og delvist lukkede institutioner.
- Der igangsættes en undersøgelse af behovet for styrke den eksisterende ydre sikring af og sikkerhed på nogle af de sikrede eller delvist lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoovervågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse (rømning) og mulighederne for, at der kan smugles f.eks. euforiserende stoffer eller våben ind på døgninstitutionen, minimeres. Samtidig skal det undersøges, om der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet på de sikrede og delvist lukkede institutioner i bl.a. konflikthåndtering og magtanvendelse.
- Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne døgninstitutioner. Kortlægningen skal bl.a. afdække, hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe. Der vil endvidere blive set på praksis for anmeldelse af vold og trusler mv.
