I den seneste rapport for udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten ses der en stigning i antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige fra 2019 til 2020. Overordnet set er det dog fortsat kun omkring 1 pct. af alle børn og unge mellem 10-17 år, som begår kriminalitet. Justitsministeriets Forskningskontor udarbejder årligt en rapport vedrørende udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet. Analyserne er baseret på mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige. I rapporten indgår separate opgørelser for udviklingen i hver enkelt kommune og politikreds. Justitsministeriets Forskningskontor har netop offentliggjort den seneste rapport over udviklingen i ungdomskriminaliteten fra 2011-2020. Rapporten viser overordnet set, at der fra 2019 til 2020 er sket en stigning på 11 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17-årige fra 12.664 til 14.002, mens antallet af mistænkte/sigtede personer er steget med fire pct. fra 6.334 til 6.583. Vold og trusler har siden 2019 været den mest udbredte overtrædelse af de undersøgte straffelovskategorier. Fra 2019 til 2020 er antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler steget med ti pct. blandt de 10-14-årige og med 15 pct. blandt de 15-17-årige. Rapporten viser samtidigt, at det fra 2011 til 2020 årligt er mellem 1,0 og 1,3 pct. af alle 10-17-årige i befolkningen, der er mistænkt/sigtet for en straffelovsovertrædelse. Børn og unge med mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser er dermed sjældent forekommende, når alle 10-17-årige i befolkningen tages i betragtning. Det kan ikke udelukkes, at en del af forklaringen på stigningen i antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler blandt de 10-14-årige de seneste to år kan henføres til en ændret registreringspraksis hos politiet som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet d. 1. januar 2019. Efter etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet er politiets opgave at henvise de 10-14-årige, der er mistænkt for at have begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, til nævnet. Justitsminister Nick Hækkerup: ”Det er fortsat ganske få børn og unge, der begår kriminalitet, og det skal vi naturligvis glæde os over. Når det er sagt, må vi desværre konstatere, at udviklingen de senere år er gået i den forkerte retning, hvor særligt antallet af volds- og trusselssager er steget. I starten af 2019 oprettede vi Ungdomskriminalitetsnævnet, der med en helhedsorienteret indsats skal hjælpe børn og unge, der begår alvorlig kriminalitet, væk fra samfundets skyggeside. Jeg vil fortsat følge udviklingen nøje og sikre, at myndighederne har de redskaber, der skal til for at holde vores unge fra at begå kriminalitet.” Læs rapporten her.
I den seneste rapport for udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten ses der en stigning i antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-årige fra 2019 til 2020. Overordnet set er det dog fortsat kun omkring 1 pct. af alle børn og unge mellem 10-17 år, som begår kriminalitet.
Justitsministeriets Forskningskontor udarbejder årligt en rapport vedrørende udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet. Analyserne er baseret på mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige. I rapporten indgår separate opgørelser for udviklingen i hver enkelt kommune og politikreds. Justitsministeriets Forskningskontor har netop offentliggjort den seneste rapport over udviklingen i ungdomskriminaliteten fra 2011-2020.
Rapporten viser overordnet set, at der fra 2019 til 2020 er sket en stigning på 11 pct. i antal mistanker/sigtelser mod 10-17-årige fra 12.664 til 14.002, mens antallet af mistænkte/sigtede personer er steget med fire pct. fra 6.334 til 6.583.
Vold og trusler har siden 2019 været den mest udbredte overtrædelse af de undersøgte straffelovskategorier. Fra 2019 til 2020 er antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler steget med ti pct. blandt de 10-14-årige og med 15 pct. blandt de 15-17-årige.
Rapporten viser samtidigt, at det fra 2011 til 2020 årligt er mellem 1,0 og 1,3 pct. af alle 10-17-årige i befolkningen, der er mistænkt/sigtet for en straffelovsovertrædelse. Børn og unge med mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser er dermed sjældent forekommende, når alle 10-17-årige i befolkningen tages i betragtning.
Det kan ikke udelukkes, at en del af forklaringen på stigningen i antallet af mistanker/sigtelser vedrørende vold og trusler blandt de 10-14-årige de seneste to år kan henføres til en ændret registreringspraksis hos politiet som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet d. 1. januar 2019. Efter etableringen af Ungdomskriminalitetsnævnet er politiets opgave at henvise de 10-14-årige, der er mistænkt for at have begået personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, til nævnet.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”Det er fortsat ganske få børn og unge, der begår kriminalitet, og det skal vi naturligvis glæde os over. Når det er sagt, må vi desværre konstatere, at udviklingen de senere år er gået i den forkerte retning, hvor særligt antallet af volds- og trusselssager er steget. I starten af 2019 oprettede vi Ungdomskriminalitetsnævnet, der med en helhedsorienteret indsats skal hjælpe børn og unge, der begår alvorlig kriminalitet, væk fra samfundets skyggeside. Jeg vil fortsat følge udviklingen nøje og sikre, at myndighederne har de redskaber, der skal til for at holde vores unge fra at begå kriminalitet.”
Læs rapporten her.
