Banderne rekrutterer ofte blandt unge mennesker. Ved udgangen af 2021 var 44 procent af registrerede bandemedlemmer således under 25 år. Det samme gælder 12 procent af registrerede rockere. Regeringen vil med den kommende bandepakke tage et opgør med netop bandernes rekruttering blandt vores børn og unge, og en del af opgøret bliver at sikre, at flere børn og unge henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, så de får hjælp til at komme ud af kriminalitet i tide.
Ungdomskriminalitetsnævnet har til formål at fastlægge individuelle indsatser for børn og unge i alderen 10-17 år med henblik på at få barnet eller den unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Et af formålene med at oprette nævnet var at stoppe fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.
Imidlertid peger en række fagpersoner i en evaluering af nævnet på, at der er børn og unge, som vurderes at være i fødekæden til netop den hårde kriminelle kerne, men som ikke i dag opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det kan f.eks. være banderelaterede unge, der begår kriminalitet, der kun vil udløse en bødestraf.
Et element i regeringens kommende bandepakke bliver at arbejde for, at flere unge på kanten af bandekriminalitet bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, når de begår kriminalitet relateret til euforiserende stoffer, besiddelse af kniv, hærværk, bedrageri, tyveri mv.
Justitsminister Mattias Tesfaye siger:
”Det skal være svært for banderne at rekruttere nye medlemmer. Derfor skal flere unge på kanten af banderne henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Her kan de få en alvorssamtale med folk fra politiet, kommunen og en dommer. Samfundet skal tage fat i kraven på de unge langt tidligere. Vi skal ikke vente, indtil de har begået mere alvorlig kriminalitet.”
Om initiativet
En evaluering fra Justitsministeriets Forskningskontor peger på, at en række børn og unge, som vurderes at være i fødekæden til den hårde kerne eller i risiko for at begå yderligere alvorlig kriminalitet, ikke opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis barnet eller den unge er mistænkt eller dømt for kriminalitet, og som samtidig i politiets systemer er registreret som antruffet med personer i bandemiljøet, men hvor den begåede kriminalitet ligger under grænsen for at udløse en fængselsstraf.
Regeringen foreslår, at ungdomskriminalitetslovens anvendelsesområde udvides, således at børn og unge, der er i risiko for rekruttering til banderne, i højere grad end i dag vil kunne henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. I den forbindelse skal det undersøges, om også bødestraf skal kunne udløse en henvisning til nævnet, herunder hvordan dette vil kunne indgå i den eksisterende ordning på en retssikkerheds- og ressourcemæssig forsvarlig måde.
