Det er gået fremad med lægdommernes repræsentativitet, viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor. Personer med anden etnisk herkomst end dansk er lidt bedre repræsenteret end tidligere.
I en lang række retssager i Danmark er helt almindelige danskere med til at dømme de tiltalte. Lægdommere er nemlig borgere, som er blevet udpeget af kommunen til i en fire-årig periode at møde i retten og være med til at afgive dom.
En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor slår fast, at lægdommernes repræsentativitet på flere områder har forbedret sig over årene. De udpegede lægdommere afspejler i højere og højere grad befolkningens sammensætning i forhold til parametre som køn, alder og etnicitet.
Forskningschef i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard udtaler:
”I et retssamfund som det danske er det vigtigt, at lægdommere afspejler befolkningens sammensætning bedst muligt. Samtidig skal de pågældende lægdommere naturligvis være egnede til at varetage opgaven, så en fuldstændig repræsentativitet er svær at opnå. Men det er vigtigt at følge udviklingen som en slags løbende sundhedstjek af sammensætningen.”
Etnisk repræsentativitet i fremgang
Den nye rapport viser, at der i dag er en klar forbedring i repræsentationen af personer med anden etnisk herkomst end dansk i udpegningen af lægdommere. I 1996 var der i forhold til repræsentationen af etniske minoriteter 54 % af det antal, der skulle til for at afspejle befolkningens sammensætning. For de lægdommere, der er udpeget fra år 2016, er det faktiske antal personer med anden etnisk herkomst end dansk oppe på 84 % af det forventede antal set i forhold til befolkningens sammensætning. Andelen er vokset år for år.
I dag er der fuld repræsentativitet i kønsfordelingen, hvilket betyder, at fordelingen af kvindelige og mandlige lægdommere procentuelt svarer til fordelingen af kvinder og mænd i Danmark. Samtidig viser undersøgelsen, at aldersrepræsentativiteten er i bedring. Lægdommerne er fortsat ældre end befolkningen som helhed, men forskellen er blevet mindre med tiden – primært som følge af en generelt aldrende befolkning. I 1996-udvalget var lægdommerne i gennemsnit 7,7 år ældre end befolkningen, mens forskellen er reduceret til 5 år i 2016-udvalget.
På parametrene uddannelse og socioøkonomisk status er der imidlertid en relativt konstant skævhed mellem lægdommerne og befolkningen. De udpegede lægdommere har gennem samtlige udpegninger siden 1996 haft længere uddannelser og højere socioøkonomisk status end befolkningen som helhed.
Undersøgelsen af lægdommeres repræsentativitet, der angår lægdommerperioden 2016-2019, er den femte af sin slags. Undersøgelserne er blevet foretaget siden år 2000.
