Hvor ofre for kriminalitet kan have gavn af at deltage i konfliktråd, har mødet med offeret ikke markant betydning for en gerningsmandens risiko for at falde tilbage i kriminalitet. Det viser ny forskning.
En gerningsmand er ikke mindre tilbøjelig til at vende tilbage til en kriminel løbebane, fordi han eller hun har deltaget i konfliktråd. En ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at konfliktråd næppe har en kriminalpræventiv effekt.
Den danske model for konfliktråd har primært fokus på ofrene, og hovedformålet er at give offeret mulighed for at komme til orde over for gerningsmanden og derved få bearbejdet noget af den vrede og angst, som den kriminelle handling kan have medført.
Den danske konfliktmæglingsmodel fokuserer altså ikke i samme grad, som det ses i udlandet, på gerningsmandens videre udvikling, og det kan måske forklare den manglende effekt i forhold til gerningsmanden. En anden forklaring kan ifølge rapporten være, at gerningsmændene ikke altid deltager for at råde bod på deres kriminalitet, men først og fremmest håber på at få strafrabat i retten.
”For mig er det primære formål med konfliktråd at hjælpe ofre for kriminalitet til at bearbejde det, de har været udsat for. Regeringen har igangsat et stort projekt, der skal gentænke indsatsen mod ungdomskriminalitet. I den forbindelse vil vi også se på, hvordan man bruger konfliktråd i udlandet, hvor man har andre effekter af ordningen, end vi ser det herhjemme. Når det er sagt, er konfliktråd et supplement til domstolenes sagsbehandling, og man skal ikke forestille sig, at konfliktråd i sig selv kan træde i stedet for straf,” siger justitsminister Søren Pind.
Det er myndighederne, som beslutter, om en sag er egnet til behandling i konfliktråd. Navnlig røverisager og sager med unge lovovertrædere anses for velegnede. De lovovertrædere, der accepterer at deltage i konfliktråd, er typisk unge mænd, som har begået personfarlig kriminalitet, og som ikke tidligere er straffet.
Forskningsrapporten, som er støttet af Trygfonden, omfatter udelukkende spørgsmålet om den kriminalpræventive effekt for gerningsmændene. Ofrenes udbytte af konfliktråd vil blive undersøgt på et senere tidspunkt.
FAKTA
Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsmand, hvor en neutral tredjepart, en mægler, er med til at styre processen. Ud over at hjælpe ofret giver konfliktråd gerningsmanden mulighed for at forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare handling og for i direkte kontakt med ofret at påtage sig ansvar for handlingen.
Deltagelse i konfliktråd er frivillig for både offer og gerningsmand.
Ifølge en evaluering af konfliktrådsordningen udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i 2012 karakteriserede 85 pct. af de adspurgte personer, såvel ofre som gerningsmænd, ordningen som vellykket.
Loven om konfliktråd trådte i kraft 1. januar 2010.
