Justitsministeriet har ansat Jakob Sheikh som særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen.
Jakob Sheikh tiltræder stillingen den 6. februar 2017.
Jakob Sheikh vil som særlig rådgiver skulle bistå justitsministeren i det regeringspolitiske arbejde.
"Jeg glæder mig meget til at tiltræde som særlig rådgiver i Justitsministeriet. Ministeriet er kendt for sin tårnhøje faglighed, som jeg ser frem til at blive en del af. I min stilling får jeg en unik mulighed for at bruge min interesse for og indsigt i retsområdet på en ny måde," udtaler Jakob Sheikh.
Jakob Sheikh kommer fra en stilling som journalist på Politiken. Han er bl.a. kendt for sin dækning af radikalisering og militant islamisme i Danmark, som han også har beskæftiget sig indgående med som forfatter og foredragsholder. Han har modtaget en række priser for sit arbejde, herunder Den Berlingske Fonds Journalistpris i 2016 for sin dækning af radikalisering i Danmark.
Jakob Sheikh er 29 år og uddannet journalist fra Danmark Journalisthøjskole.