Justitsminister Nick Hækkerup præsenterer i dag en række nye initiativer, der skal medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager og sikre respekten for retsvæsenet. Initiativerne har særligt fokus på, at det skal have større konsekvenser, hvis tiltalte udebliver fra et retsmøde i en straffesag uden lovlig grund.
Rettidig og effektiv behandling af straffesager er vigtigt for et retssamfund. Desværre har sagsbehandlingstiderne i straffesager gennem længere tid været for lange, hvilket har efterladt mange ofre uden afklaring.
En analyse af straffesager fra Københavns Vestegns Politi viser, at udsættelse og omberammelse af retsmøder er en væsentlig årsag til, at der går for lang tid, fra der rejses tiltale i en straffesag, til der falder dom i retten. Ifølge analysen er der i den halvdel af straffesagerne, som varer længst tid, sket omberammelse eller udsættelse af retsmøder i hver anden sag. I de længstvarende sager, hvor der sker udsættelse eller omberammelse af retsmøder, er det gennemsnitligt sket to gange med den konsekvens, at sagsbehandlingstiden er blevet forlænget med syv en halv måned. Det svarer til en forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid på over 40 procent. Eksempelvis har en konkret sag måttet udsættes 13 gange, hvor den tiltalte i perioden fra den første tiltale til den endelige afgørelse i retten nåede at blive tiltalt for 16 nye forhold.
Det skader tilliden til retssystemet, og det koster dyrebare ressourcer, når sager skal omberammes og både dommere, nævninge, vidner, advokater og anklagere med kort varsel får aflyst deres retsmøder. Derfor præsenterer justitsminister Nick Hækkerup i dag otte nye initiativer, der skal bidrage til at sikre respekten for retsvæsenet og forkorte sagsbehandlingstiden, så sagerne i højere grad kan afsluttes inden for rimelig tid. Initiativerne er en del af et samlet lovforslag, der nu er sendt i høring med henblik på fremsættelse i marts 2021.
- Et skærpet dokumentationskrav til tiltaltes udeblivelse fra retsmøder
- Afvisning af tiltaltes anke ved tiltaltes udeblivelse
- Øget adgang til afsigelse af udeblivelsesdomme og udeblivelseskendelser
- Digital forkyndelse af udeblivelsesdomme
- Flere digitale retsmøder
- Færre sammenlægninger af straffesager skal forkorte sagsbehandlingstiden
- Bedre ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere
- Nedsættelse af visse offentlige ydelser i tilfælde af tiltaltes udeblivelse
Læs mere om initiativerne her.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
”Sagsbehandlingstiderne i straffesager har gennem længere tid desværre været for lange, og det har efterladt mange ofre i en urimelig venteposition. En af årsagerne er, at for mange tiltalte med fuldt overlæg vælger at blive væk fra retsmøderne, der så må udsættes. Ofre, dommere, nævninge, vidner, anklagere og advokater sidder klar i retssalen, men tiltalte møder ikke op. Det er en direkte hån mod retsfølelsen, og det er spild af de fremmødtes tid. Det er uacceptabelt, og det skal have tydeligere konsekvenser at udvise mangel på respekt for vores retssystem. Derfor sætter vi nu ind med række initiativer, der skal sikre, at tiltalte møder op. Det gør vi bl.a. ved at stille krav om, at tiltalte skal dokumentere sit fravær fra retten, inden retsmødet starter – ellers fortsætter straffesagen i visse tilfælde uden vedkommende. Og hvis du som tiltalt udebliver fra et retsmøde uden lovlig grund, vil du kunne blive trukket i offentlige ydelser. Det skal have konsekvenser, hvis man som tiltalt håner retsvæsenet og bevidst trækker straffesager i langdrag.”
Først og fremmest handler tiltagene om at sætte ind over for tiltalte, der bevidst udebliver fra et retsmøde. Regeringen vil bl.a. stille krav om, at tiltalte fremover skal dokumentere årsagen til sin udeblivelse, inden retsmødet starter. Det kan for eksempel være en lægeattest. I dag gives tiltalte i praksis en vis frist til at fremkomme med denne dokumentation, hvilket bl.a. har betydet, at der ses eksempler på, at den tiltalte sygemelder sig kort før hovedforhandlingens start ved et telefonopkald, en SMS eller e-mail til sin forsvarer, hvorefter retsmødet udsættes på den baggrund. Desuden skal en ankesag fremover afvises, hvis tiltalte udebliver fra en sag, som er anket på tiltaltes eget initiativ. Der stilles derfor et helt klart krav til tiltalte om, at vedkommende møder op, når denne selv har ønsket at anke sagen. Samtidig vil regeringen give mulighed for at nedsætte udbetalingen af visse offentlige ydelser til et minimumsniveau i en periode på 12 uger, hvis tiltalte udebliver fra et retsmøde uden lovlig grund, og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen.
En række initiativer handler også om at effektivisere straffesagskæden i øvrigt og dermed nedbringe sagsbehandlingstiden. Et af de tiltag, der skal medvirke til en hurtigere behandling af straffesager, er en ændring af reglerne for sammenlægning af straffesager. Fremover skal hensynet til sagsbehandlingstiden tillægges større vægt, når anklagemyndigheden og i sidste ende retten vurderer, om flere sager skal lægges sammen. Noget af det, der kan betyde længere sagsbehandlingstider, er nemlig, når ”vanekriminelle” igen og igen begår lovovertrædelser, og sagerne skal behandles samlet under én sag. Initiativet skal sikre, at domstolene og anklagemyndigheden får bedre mulighed for at undlade at tage nye forhold med i allerede berammede straffesager, hvis det vil betyde, at sagen dermed forhales.
Læs faktaark om undersøgelse i Københavns Vestegns Politi her.
